Min baggrund som frisør

IMG_8556

Så er det blevet tid til at høre en lille smule om min baggrund igen – denne her gang en anelse mere fagligt.

 

Jeg har siden en meget tidlig alder, altid haft et godt øje til frisør-verdenen. Jeg havde et fritidsjob som hjælpepige hos frisør Kisum, allerede dengang jeg gik i folkeskole. Jeg fik selv ordnet hår der, (nok alt for ofte) men hvilken som helst chance for at komme derud forbi, greb jeg. Selv hvis min mor eller søster skulle klippes, fulgte jeg trofast med. Jeg tænker tit på hvor meget jeg så op til alle de skønne kvinder der arbejdede der (nogen af dem stadig), hvor lækkert de altid var klædt og hvor godt de så ud i håret. Jeg var dybt fascineret, men så måske ikke helt mig selv som kommende frisør dengang. Det var nok mest følelsen og duften af at være i en rigtig lækker salon, jeg følte mig draget af. Jeg hjalp med håndklæder, serverede kaffe, fejede gulv og hyggesnakkede til den store gulvmedalje – og jeg elskede det! Ejeren og den måske dygtigste frisør jeg kender, Helle Kisum – sagde altid at jeg nok skulle ende med at blive frisør, selvom jeg påstod det modsatte. Nænej, med mit hemmelige crush på frisørenes verden, hævdede jeg højt og helligt, at jeg skulle være politikvinde. Men hey, Helle fik sgu ret alligevel og nu ca. 10 år efter, er jeg altså stolt medlem af frisør-logen.

 

I 2008 startede jeg min uddannelse som frisør. En 4-årig uddannelse som har budt på lidt af hvert. Jeg er uddannet frisør i dejlige Salon Jargon, som ligger i hjertet af Nørrebro. Jeg har på mange områder været rigtig heldig med min elevplads i salonen, men mest fordi jeg har fået lov at arbejde side om side med hende Anso, den skøre kokosnød – som i dag er så heldig at kalde sig min bestie.

4 år er lang tid i uddannelse og alle oplever kriser på et eller andet tidspunkt. Jeg havde en midtvejskrise i uddannelsen ca 4-5 gange. hahaha.. Men jeg er hver gang kommet op på hesten igen og kæmpet videre. Jeg sluttede mine 4 år af, med et samlet gennemsnit på 10,3. Svendeprøven var helt fantastisk sjovt og alle fremtidige frisører skal virkelig se frem til disse dage! De 4 år føles lidt som en evighed, men når man pludselig står på svendeprøve-dagene, er det alt det hårde arbejde værd! Jeg fik ikke selv trænet discipliner så meget optil dagene pga. Personlige årsager, men det vil jeg selvfølgelig opfordre alle elever til! Giv den gas og nyd tiden, den kommer aldrig igen og jeg husker det som to af de bedste dage i mit liv. Her nedeunder ses nogle forskellige billeder fra min tid som elev.

Her mit første år på frisørskolen Cph West

IMG_1386

Her i 2 ugers praktik i Holland med Maria

IMG_2739_1

 

hvad jeg brugte mange frikvarterer påBillede0427

Her ses lidt jern ondulation (det lyder pænt klamt :p)

IMG_1497

En trend klipning på min smukke Mama

IMG_1791

 

her lidt fra svendeprøven

Helfarve med babylyserøde striber på min smukke veninde Cille, der desværre ikke er blandt os længere. <3

IMG_2389

Samt VO

IMG_2401

IMG_2424

IMG_2435

Her dametrend på lodtrækning

IMG_2379

IMG_2381

En rigtig dejlig sidste dag, med familie og veninder

IMG_2453

IMG_2448

IMG_2500

 

Frisørfaget er ikke et almindeligt job, nok nærmere en livsstil! Det gode er, at hår altid vokser og tendenserne altid skifter! Det er ikke et kedeligt job, da man møder en masse sjove mennesker og oftest bliver godt udfordret. Det er et fag med mulighed for at udvikle sig konstant, for man kan aldrig blive for dygtig!  Øvelse gør mester.

Mange spørger mig hvorfor jeg ikke arbejder i salon mere og om det er fordi jeg ikke kan lide det mere. Svaret her er, at jeg har haft brug for at give mine hænder en pause. Jeg lider af frygtelig eksem og allergi og kan stort set intet tåle i forhold til de ting en frisør står med dagligt. Nogle dage kunne være så slemme, at jeg ikke kunne bøje nogle fingre på begge hænder. Stadig den dag i dag bruger jeg handsker, selv når jeg gør rent, vasker op, laver mad osv. Mine hænder og arme er super sensitive, hvilket gør at jeg dagligt passer ekstra godt på dem. Og nej, jeg kan heller ikke tåle at farve mit eget hår så ofte som jeg gør, men der tager jeg det som det kommer. Intet kommer nogensinde til at fjerne min indre frisør.  Jeg farver oftest med økologiske farver, da det er 30% bedre for mig end almindelige farver (dog er afblegning en undtagelse) Jeg savner tit at være i salon, men allermest når jeg hører hvor mange rundt omkring der stadig vil have mig til at ordne deres hår. Nogle af de bedste øjeblikke der findes er, når ens arbejde bliver kvitteret med en glad og tilfreds kunde. Mine hænder har det bedre efter jeg er stoppet, men jeg vil aldrig slippe helt af med allergien.

Jeg skylder et kæmpe tak til alle mine klassekammerater samt lærere på hovedforløbene på frisørskolen! Savner virkelig skoletiden med jer :-) og stort TAK til dejlige Helle Kisum, en kæmpe inspiration dengang og stadigvæk!

 

Og ja.. tak til min mester Camilla – du skylder stadig en fredspibe!

 

Kys J

 

 

Skriv et svar