Hvordan det er at leve sammen med en fodboldspiller, hverdag, klichéer og udfordringer

 

Jeg har rigtig længe haft lyst til at skrive dette indlæg. Jeg har dog været meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville have lyst til at dele det, eller om det bare skulle forblive hos mig selv. Men nu skriver jeg alligevel, både for at få et par fordomme skudt til jorden og fordi jeg finder det interessant, hvor forskellige vi er som individer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har dannet par med min dejlige og til tider – ret så fantastiske mand Michael, i et godt stykke tid efterhånden. Hans erhverv er fodbold, som mange nok vil ha opdaget, hvis man har fulgt en smule med i mit liv. Han træner hver dag (også når han har fri fra klubben) og er uden tvivl det mest dedikerede menneske jeg nogensinde har mødt.

_DSC911redi6 hjemmesidekopi

Foto af: Janet Aboudaher

 

Vi bor sammen til dagligt, her i København og vores hverdage er selvfølgelig meget forskellige. Som så mange andre nok er klar over, er sportsmenneskers verden en helt anden end vores andres. Hans dag består fx af færre arbejdstimer, mere fritid – men også langt mindre frihed! Og specielt sidstnævnte er noget der er svært at forholde sig til. Det er svært at skulle acceptere, at den man er sammen med, ikke selv har friheden til at vælge ting. Der må siges fra til fødselsdage, konfirmationer, julearrangementer, påskefrokoster, byture osv. Deres skema kan blive ændret fra dag til dag og det kan være rigtig svært at affinde sig med, når der opstår pludselige afbud.

Jeg har en fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for at ændre fridage og holde fri når jeg vil og det betyder meget for mig. Jeg kan frit planlægge min arbejdsuge, rykke rundt på kunder og lign. Den luksus har han bare ikke. Alt dette er selvfølgelig noget jeg har været velvidende om fra starten af, men det gør det ikke mindre surt/irriterende når der opstår noget.

Så hører jeg ofte nogle af de her sætninger: ’’Nååh, din kæreste er fodboldspiller så behøves du vel ikke at arbejde’’ , ’’Du er sammen med ham for pengenes skyld’’, ’’Er du så bare hausfrau eller?’’ Her vil jeg gerne slå et par ting fast. Jeg er utrolig stolt af, at Michael kan leve af sit talent- men hvad fanden har det med mig at gøre og de ting JEG gerne vil med mit liv? Jeg har mine egne mål, mine egne drømme og min helt egen måde at gøre tingene på. Jeg kunne aldrig drømme om at leve en andens liv, uden jeg selv fik noget ud af det. Jeg går på arbejde og tjener mine egne penge og jeg lever også af at lave nogle ting jeg er dygtig til. Og JA jeg er også ’’Hausfrau’’ med stort H. Jeg vasker tøj, gør vores hjem rent, laver vores mad, er snart mor, stryger vores skjorter, reder vores seng – men alt dette gør Michael også, hvis jeg beder ham om det. Jeg gør de her ting, fordi jeg gerne vil have at han har det godt og er tryg når han er herhjemme. Hjem skal være et sted man elsker at være og det går jeg meget op i.

Så kommer vi til det her med pengene. Kliché. Kællinger der har ondt i røven og fyre der ikke har en krone på lommen, er de første til at smide om sig med de her latterlige sætninger. Men jeg tager det egentligt ikke som en sviner rettet mod mig, det jeg bliver sur over er, at folk egentlig påstår, at min mand, min kæreste og min bedste ven – ikke har andet at byde på end penge? Det synes jeg virkelig er en gang lort, at lukke ud om andre mennesker. Vi har noget sammen, som ingen andre vil kunne forstå – og det behøver de heller ikke. Jeg bliver nok mere forkælet end de fleste, men jeg synes også jeg gør mig fortjent til det. Jeg stræber efter at give hver dag mening og bidrage med det jeg kan. Det er sjældent vi går i seng om aftenen uden at sige til hinanden, at i dag var en dejlig dag.

Jeg har en mand, som jeg elsker, har det sjovt med hver evig eneste dag, og vigtigst af alt: han accepterer mig og mine fejl/mangler. Sidstnævnte er ikke noget man skal tage for givet. Jeg er udmærket klar over, at jeg er en god kvinde – men når det så er sagt, er jeg også meget intolerant overfor andre mennesker. Jeg er svær at gøre tilfreds, en hysterisk kvinde, en rasmusmodsat, en kværulant, en flueknepper, en sarkasmens prinsesse og en til tider, RIGTIG strid banan. Alt dette bærer han over med, og det er noget af det bedste ved ham.

Vi er forskellige som nat og dag, kommer fra forskellige steder i landet og fra forskellige baggrunde. Det kan nemt føles som dommedag når vi er uvenner – i hvert fald når bølgerne går allerhøjest. Vores uoverensstemmelser bunder tit ud i, at vi tænker meget forskelligt. Ting som er helt almene for mig, kan virke fremmede for ham og meget af dette skyldes til dels vores forskellige erhverv.

Med fare for at skære alle over en kam, tillader jeg mig at forklare således her.

Jeg har gået i skole, haft fritidsjob forskellige steder, taget uddannelser, og været ude på det ’’rigtige’’ arbejdsmarked i en del år efterhånden. Man lærer mange ting i et ’’rigtigt’’ arbejdsmiljø – som man aldrig får indsigt i, hvis man ikke har prøvet det. Michael har spillet fodbold altid, aldrig haft et almindeligt job, og har altid ’’kun’’ skulle koncentrere sig om livet på grønsværen. Selvfølgelig er det vildt privilegeret at kunne leve af sit talent på den måde, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at forholde mig til det engang imellem. Professionelle sportsmennesker har en stor passion for det de laver – det er klart – men jeg tænker engang imellem, om det kan være med til at lægge en dæmper på lysten til at lære sig en masse andre ting. Jeg mener, de får vasket tøj i klubben, de får serveret mad i klubben (i Lyngby er der hvidløg i maden hver dag, ku være lækkert hvis de droppede det) , og de får konstant meddelelser om mødetider osv. Jeg ved godt at det bliver gjort så nemt som muligt for dem, så alt de skal gøre er, at koncentrere sig om fodbolden, men hvor kan jeg ikke lade vær med at tænke på, hvor langt fra et normalt arbejdsmiljø det er.

Mange udpeger sportsfolk til at have manglende hjerner, eller kalder dem måske endda direkte dumme. Det vil jeg personligt ikke kalde det, men måske nærmere mindre socialt intelligente. Jeg ved det kan lyde rigtig hårdt, det skal ikke forstås så hårdt – men mere som, at man ikke kan bebrejde nogen noget, hvis de aldrig har været vant til andet. Jeg føler tit denne her mangel på forståelse for almene hverdagsproblemer, men hvordan kan jeg forlange forståelse fra en, som aldrig har været i givende situation? Jeg kan ikke komme hjem fra en long-ass-day og brokke mig over, hvor nedern min chef har været, eller hvor meget kunderne kom for sent og forvente forståelse. Når det så er sagt, kan jeg selvfølgelig forvente at han lytter – og det gør han. Trøster mig hvis jeg er ked af det og lytter til mig, men empatien vil aldrig være der på samme måde, som hos en der har stået i samme situation. Ligeså vel som jeg heller ikke kender til følelsen af at lave et selvmål , eller et begå et straffespark.

Jeg har heller ikke kunne sætte mig i den situation det er, at være skadet som fodboldspiller, men jeg har set på tæt hold, hvor modbydeligt det er og hvor meget det kan ændre et andet menneske. Jeg vil ikke gå i yderligere detaljer men ved nu med 100% sikkerhed at det er i de her momenter, man finder ud af, hvor forskellige ens liv er og om man kan holde til det sammen. Det har til tider været rigtig hårdt og sejt, men jeg ville ikke ha været foruden. Jeg har lært meget om mig selv de sidste par år og også udviklet mig som menneske.

Michael udvikler sig også konstant. Ikke nok med det går ham strålende på banen og til træning, men han er også ved at tage en ekstra uddannelse. Herhjemme får han ’’hausfrau-lektioner’’ og kommer ugentligt til mundtlig eksamen, hvor den lede censor er undertegnede. :P Vi kalder det for dagligdags-testen, og her er der selvfølgelig mulighed for at vinde noget! I Torsdags klarede han sig så godt, at han vandt et fodbad med pedicure (udført af mig selvfølgelig) (det var rigtig klamt :P) og når han klarer sig mindre godt, må han kvittere med støvsugning og gulvvask. Hverdagen er lidt sjovere når der er konkurrence involveret og jeg får mig tit en god griner :D Han er også ved at lære at lave mad og det kan man passende se i aften (mandag) kl 17.20 på tv2, når det går løs i køkkenet hos Claus Holm. Jeg er der også og står og ser super akavet ud <3

12714308_10153853420614174_424046458_n

 

 

Til slut. Det er selvfølgelig med Michaels tilladelse jeg deler dette indlæg ( Han har læst det og godkendt det) Dette er selvfølgelig 100% mit synspunkt, hvor jeg reflekterer lidt over mit eget liv.

 

Kh Mig

3 comments on “Hvordan det er at leve sammen med en fodboldspiller, hverdag, klichéer og udfordringer

  1. Svend Erik Pedersen

    Dejligt at han bliver holdt lidt i ørerne. Men et vigtigt emne du tager op synes jeg.

    Oplever det selv fra trænersiden. Min kone har også været alene mange træningsaftener og kamdage. Det har jo været lange ture ind i mellem.

    Held og lykke med barnet

Skriv et svar