Hårfarve og nyt vidunder-middel!

Hej DOLLS <3

 

IMG_9525

SÅ meget snak og spørgsmål om min platin hårfarve og hvordan jeg holder den så kold i tonen. Jeg har jo allerede luftet en af mine hemmeligheder, nemlig min shampoo (her) , men der er jo mere endnu!

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast: Det jeg har gjort mod mit hår er ikke sundt! Mit hår er bleget – nej skam-bleget (faktisk 6 gange for at være mere præcis) og det ville jeg egentlig ikke anbefale nogle andre at gøre – men (ja her kommer mit men) Det er faktisk blevet muligt at gå fra mørk til lys og samtidig kun gøre minimal skade på sit hår – det vender jeg tilbage til!

Først lidt generelt, som altid! Jeg kan ikke sige det ofte nok (og ikke bare fordi jeg er frisør, hårfarvning er ikke det jeg tjener mine penge på) lad nu det satans købefarve stå på hylderne nede i Netto. JA det er billigt, men det er resultatet altså også! Kan ikke sige det højt nok, pris og resultat hænger sammen og hvis du vil blive en waaauw-blondine i stedet for en gul polski-pletski, så drop det! Det er kun kærligt ment og for jeres eget bedste! Det bliver kun endnu mere dyrt at få en professionel til at rette op på skaderne efter ( jeg nævner ingen navne, Sascha ;) )

Mit hår er bleget med professionel afblegning og noget der hedder Magma som er skabt af Wella. Et produkt som kan farve og blege samtidig.

 

Godt så! Tilbage til mit men – Jeg har været en tur hos frisøren i dag, nemlig Cosmo Hairdesign, hvor Milla hjalp med at reparere lidt på mit hår. Jeg har i dag prøvet kræfter med det nyeste og hotteste indenfor frisørverdenen: nemlig, OLAPLEX. Det sindssyge revolutionerende produkt her, gør det faktisk muligt at gå fra helt mørk til platin, på bare en dag! Jojo, den er sgu god nok! Det er dokumenteret og tjek lige de her vilde eksempler!

ekss op ola

olaaa

eks på ola

olaplex

olapleeex

 

Olaplex reparerer og forøger svovl- og saltbindingerne i håret ved hjælp af en patenteret molekyle. Produktet her genskaber helt op til 99% af det manglende antal svovl- og saltbindinger i håret. Blablabla hvad snakker hun om? Så jeg oversætter lige til dansk.

Hvis dit hår er smadret som mit, bliver det helt elastik-agtigt når det er vådt. Det knækker fx af når jeg føntørrer, glatter, krøller det osv. Olaplex giver håret smidigheden tilbage (ved at arbejde helt inde I hvert enkelt strå) og sørger for det ikke knækker af. SÅ fantastisk og lige hvad mit hår havde brug for!

ddd

 

Flere af mine følgere har gjort mig opmærksom på dette vidunder produkt og til jer vil jeg bare sige super mange gange tak for tippet! Det er dejligt at I også giver mig inspiration og lyst til at prøve kræfter med noget nyt!

Her lidt billeder fra min tur i stolen hos Cosmo Hairdesign, før/efter billeder, under processen og det endelige resultat til sidst<3 elsker det!

IMG_9459

IMG_9461

 

 

IMG_9521

IMG_9522

Jeg vil give tippet videre og sige GO FOR BLOND! Og page.. men det er en helt anden snak!

 

Hvis du er blevet ligså inspireret som jeg, og også vil prøve Olaplex – eller bare have min hårfarve, så book en tid hos Milla lige her. Eller smut forbi salonen (Hvidovrevej 275) og få en snak om dine muligheder! Du kan også følge med i salonens imponerende arbejde på facebook lige her :-)

 

Husk at følge min instagram @ninimiro for daglige billeder, inspiration, nye blogposts m.m.

 

Kys-Mys J

19 comments on “Hårfarve og nyt vidunder-middel!

  1. Hej Jose. Tak for et fin indlæg.. Jeg står selv med et problem, mit hår vil ikke tage imod farven, det skal siges at jeg altid har fået mit hår farvet hos min frisør. Jeg er gået fra blond til mørkt hvilket jeg fortryder meget. hun vil ikke afblege mit hår, så hvad tænker du? :-)

    • Selvtak :-) Jeg går udfra at du har været farvet blond indtil du blev mørk og at dit hår nu ikke vil holde på den mørke farve? Ret mig hvis jeg tager fejl. Et lyst hår vil altid være tømt for pigment og der skal derfor tilføres en hel masse pigmenter før man kan holde på en mørkere farve. Er grunden til hun ikke vil farve dit hår nu, fordi det er for ødelagt eller er grunden en anden? Jeg tænker at du sagtens kan prøve med olaplex! Men ring endelig ned til Cosmo hairdesign og spørg dem også? Det bliver et GO herfra ;-)

      • Jo du har ret, den vil ikke holde på farven. jeg har prøvet at få lavet lysestriber, og mit hår vil heller ikke tage imod, jeg vil rigtig gerne tilbage til det lyse igen. Hun sagde at afblegning ville smadre mit hår og tør derfor ikke gøre det på mig. :)

    • Hej Cheyenne :-)

      Jo, det vil jeg hvertfald. Der kommer meget mere med makeup i fremtiden, både hvilke brands jeg bruger, men også flere guides m.m.
      Kh Josephine

  2. Olaplex er noget man selv kan købe? Jeg er meget interesseret i at få sundere hår, ikke at det skal farves (er det nemlig allerede) .. Men er olaplex shampoo & balsam eller?

    • Du kan købe et produkt til hjemmebrug, men det er ikke ligeså virkningsfuldt som hvis du får behandlingen hos salon. Olaplex er ikke farve, men et slags reparations produkt.

  3. Heidi Jespersen

    Hej Josephine,

    Jeg står også med samme problem, at jeg fik lavet ombre hår i mit mørkebrun hår, og det gik rigtig fint, så gik jeg hen til samme frisør, og ville gerne være blondine igen, hun lod affarvningen sidde i længere tid end sidste gang, og det var kun resten af håret altså fra bunden og 10 cm ud , da hun skulle rede mit hår, var der en masse hår på børsten, det løb mig koldt ned ad ryggen, hun havde også kommet en kold farve i det hele, for at det ikke skulle være orange/gult :-( det lignede lort, og mit sunde hår var helt ødelagt. Jeg tog til min egen frisør dagen efter, og hun gav mig en klipning og en kold farve i med olaplex kuren i, jeg skal igennem kuren 4 gange hos frisøren, og her i slutningen af marts, skal jeg have lyse striber i med olaplex kuren i farven, og klippes i en kort page, det virker blødt nok når det er tørt, og er efterhånden også blevet nemmere at rede igennem, men jeg synes at det er elastik hår når det er vådt, og jeg håber at denne her klipning kan gøre det pænt igen, så har jeg også fået klippet ca 40 cm af mit hår, siden de ødelagde det hos frisøren i studiestræde 18 :-( … Og endelig til spørgsmålet : har du fået et nemmere hår efter kuren? Og hvordan er med afblegning med olaplex kuren i, er det mildere for håret? Jeg er så vred på den frisør, der ødelagde mit hår, også fordi hun kun skulle affarve det 1 gang :-( men lod den sidde i for lang tid :’-(

    Mvh. Heidi

    • Kære Heidi.
      øv det lyder som en kæmpe hård omgang for dit stakkels hår! Nogle frisører vælger desværre den forkerte metode (fordi det skal gå stærkt -tid er penge) istedet for den mere skånsomme hvor man affarver håret mildere over 2-3 gange. Olaplex virker på samme måde i afblegning og almindelig farve – den skåner det den nu kan. Jeg får stadig jævnligt olaplex behandlinger (dog uden farve grundet min graviditet) men det gør helt sikkert stadig underværker. Man skal se på det som, at olaplexen er et godt hjælpemiddel – men ligeså snart du begynder at nedbryde dit hår igen (hårvask/glattejern/føn/farver) så aftager virkningen igen, derfor skal man gøre det med jævne mellemrum. Håber du kan bruge mit svar :-)

      Kh mig

      • Heidi Jespersen

        Mange tak for dit svar :-) jeg håber at her i slutningen af marts, at det væreste er klippet væk, jeg er en som går meget op i, at hellere tage lang tid om at få langt hår, end få det til hver en pris :-D har også tænkt over, at pagehår er jo ret feminin og sexede, så måske skulle man have det et par år :-D, men tak fordi du gav dig tid til at svare.

        Kh. Heidi

  4. Hej, jeg bliver simpelthen nød til at spørge!!
    Jeg vil så gerne have farvet mit hår “gråt” og har lystbrunt hår nu..
    Men min veninde som er frisørelev siger at det er fuldstændig umuligt og at mit hår vil falde af hvis jeg forsøger??
    Er klar over at det vil skade mit hår, men vil det ligefrem falde af?
    Er så forelsket i den hårfarve
    Kh. Sophia

    • Hej Sophia
      Det kommer 100% an på kvaliteten af dit hår i forvejen. Hvis dit hår er ødelagt i forvejen kan det sagtens risikere at falde af. Men har du lysebrunt hår fra naturens side, ser jeg ingen fare for at farve det gråt.
      Kh J

  5. Hej! Faldt lige over denne side i min søgen efter gode råd.
    Mit mål er lyst beige blond hår – pt er det en 9.13 men desværre med lidt gult og grønt skær. Det er ikke voldsomt, men det skal væk! :D
    Håret er fint sundt – ikke elastisk overhovedet (selvom jeg affarvede det 2 gange, blandede en lys brun og lys blond og nu har jeg prøvet med en 9.13 som er målet).
    Men desværre stadig med gul-grønt skær.
    Det gule kan jeg jo godt kæmpe mod med anti-yellow, men hvad med det grønne? Vil helst undgå at farve rødt i, men ved ikke om man kan få noget 10.(6,66,4,44-agtigt), som kan slå det grønne ud uden at jeg så har rødt hår? Vil jo gerne ende i en lys beige uden rødt/gyldent – faktisk hellere en tand for kold end for gylden.
    Håber du har et godt råd til mig. :)

    • Hej Sarah. Det er svært for mig at svare på uden at ha set dit hår. Det er korrekt at rød er komplementærfarve til grøn, men det synes jeg ikke du skal kaste dig ud i at lege med, da balancen er hårfin. Mit råd uden at ha set dig, er helt sikkert at opsøge en frisør som er dygtig til at farve. Man kan i flere tilfælde afrense både gylden og grøn med en mild afrensing ( lidt ligesom hvis man er blond og har været for meget i klorvand på ferien) Men det er langt fra en sund løsning og på ingen måde noget jeg vil anbefale at kaste dig ud i alene. Håber du kan bruge mit svar, selvom jeg desværre ikke har en opskrift til dig på den farve du søger :-)
      Kh

Skriv et svar