Author: admin

Browgoals – og hvordan du opnår dem

”Du ser dem alle vegne, de er grimme, de er perfekte, de er én, måske to, de er GOALS, de er Yaiks, de er søstre, de er hos nogen tvillinger, de er bushy, de er ikke-eksisterende, de er tatoveret, de er farvet, de er naturlige. De er ikke til at komme udenom, them brows!”

Hvis jeg skulle vælge bare én ting, (og det skal jeg eftersom tiden ofte er knap) , så er det brynene jeg lige fikser! Brynene er rigtig vigtige i ansigtet, da de danner både udtryk men også ramme omkring øjnene. Så gør dig selv den tjeneste, at gå lidt op i dine bryn. 

Gode ting at anskaffe sig:

1. En øjenbrynsblyant til optegning. 

2. En øjenskygge til at ”fylde” ud med imellem hårstråene. Jeg foretrækker en brun nuance med en kold undertone.

3. En browgel til at holde på plads med.

Overplukning. Rigtig mange har overplukket sine bryn engang ( Jeg er selv en af dem) og det tager 100 år for brynene at vokse ud igen. Da jeg besluttede mig for at få brynene tilbage, lod jeg dem faktisk vokse.. Helt uden nogen form for plukning i flere måneder, og det hjalp for mig. Jeg havde så også pandehår, hvilket gjorde det let at skjule dem undervejs!

Er du ikke selv tryg ved retning af brynene anbefaler jeg klart at man får det gjort hos en professionel. Både farve og ret. Jeg bliver ofte spurgt hvor længe en farvning af bryn holder og det er meget forskelligt fra person til person. Når jeg farver mine egne holder det ca 2-3 uger, hvoraf den første uge selvfølgelig er den flotteste, uden nogen form for yderligere optegning :) 

Her er et par billeder af et par flotte bryn jeg har lavet, siddende på denne smukke dame <3 

30952718_10156258135664174_809857893_oJeg har lagt farven der hvor jeg har besluttet at formen skal være, inden de overskydende hår er fjernet.

30920399_10156258135639174_609192661_o

Efter farven har jeg rettet form med pincet og kniv <3 Browgoals  Hvis man spørger mig ;)

 

Fra Frisøren

 

Det er et stykke tid siden jeg har skrevet et nyt indlæg, men ikke desto mindre har jeg tænkt meget over dette jeg vil dele i dag.

 Jeg er faktisk tidligere faldet over flere slags indlæg fra frisører , som omhandler det samme, derfor tænkte jeg at skrive mit eget!

 Vi kan vel kalde det ’’Fra frisøren til farve-kunderne derude’’

 Jeg får rigtig mange beskeder (og har altid fået det) omkring ønsker til hår, priser m.m med hensyn til farvning! Jeg har altid brugt rigtig meget tid på at skrive frem og tilbage med folk, om deres ønsker og hvordan man når dertil. Alle er velkomne til at skrive, men for at gøre det lettere for alle, er det rigtig godt måske lige at overveje følgende ting:

 

1: Budget. 

Flot hår tager tid, og tid koster altså penge! Der er ikke noget der er gratis i denne her verden, desværre :P Heller ikke at få ordnet hår. Så hvis du allerede ved du ikke vil ofre nogle penge på dit hår, så er der ingen grund til at sætte en masse i gang. Hvis du har langt hår/tykt hår, og gerne vil have striber i hele håret, kan det godt tage op mod 3 timer fra start til slut. Og man får ikke 3 timers arbejde for 500 kr. Jeg kan roligt sige man ikke bliver millionær af at være frisør, selvom nogle mennesker synes det er dyrt at gå til frisør. Har man ikke budgettet til den helt store tur, kan man med fordel være ærlig omkring det, og så kan det jo være man kan finde en lidt billigere løsning med et andet flot resultat. Og ellers kan jeg sagtens anbefale at få elev-behandlinger de forskellige steder (Hvis man tør og har tiden) Der er masser af steder rundt omkring som tilbyder dette til billigere penge.

 

2: ’’Det perfekte hår/Kendisser’’

Instagram is a bitch! Også for mig selv, som sidder og surfer gennem alverdens lækre hår og drømmer om det ene og det andet. Men man må også være realistisk omkring det! Jeg får fx ikke Kim Kardashians hår, uanset hvor meget jeg gerne ville! Jeg har fint skandinavisk krøllet hår, og uanset frisure og farvevalg får jeg aldrig tykt hår. Kendisserne bringer mig også lidt tilbage til budget. De kan bruge så mange penge de vil på deres hår, har personlige stylister til at sætte det osv. De kan lukke ned for en dags omsætning i en salon, hvis det er det de har lyst til. Så husk at have alt dette i baghovedet, hver gang man forelsker sig i et ’’ perfekt instagram-hår’’

 

3: Evt process

Der er rigtig mange utålmodige sjæle derude (Jeg er selv en af dem) Mange vil gerne bare gå fra helt mørk hår til kold lysblond på en dag. Og jeg har næsten lyst til at skrive, at det kan man altså ikke. I teorien kan man godt, men det er ikke noget jeg vil gøre. Det er rigtig mange timer i salonen og man er nødt til at gå hårdt til håret, hvis det skal lysnes SÅ meget på en gang. Det slider på håret, og der er jeg nok typen der siger kvalitet fremfor alt. Jeg vil ikke lægge navn til at sende nogen ud af døren med fuldstændig smadret hår. Men jeg vil rigtig gerne gøre det, det bliver bare en længere process over nogle gange og nogle måneder, men med et bedre og sundere resultat.

 

4: Kommunikation.

Når du så kontakter, så vær klar omkring hvad det er du ønsker. Jeg får rigtig mange beskeder med ’’Hej, hvad koster farve’’ og det er nogle gange en jungle at finde rundt i. Farve er et vidt begreb. Striber? Bund reparation, toning, skyllefarve, bundfarve, helfarve. Og der er selvfølgelig forskel. Skriv også gerne hvilken længde du har samt om dit hår er tykt eller fint, så kan jeg hurtigt svare uden at bruge en masse tid på et finde rundt i hvad ønskerne til håret er. Send også evt meget gerne billeder? Sådan her ser mit hår ud og evt ’’Dette kunne jeg godt tænke mig’’. Det gør det hele meget lettere for alle, hvis kommunikationen er klar fra start. Selvfølgelig er det tilladt at stille spørgsmål, det kunne jo være man ikke selv kunne finde rundt i det hele :)

 

Er rigtig glad for alle jer der sidder og følger med derude og sender en masse søde beskeder! Tak! <3

Træt af vinter-tørre læber? Så se her!

Koldt vejr, overdrevet forbrug af læbepomade, sprukne og tørre læber! Vi kender det allesammen og det er SÅ irriterende. Så her er hjælpen! Selvtak ;-)

I sidste uge skrev søde Mette Lyngholm til mig, om jeg ikke lige havde et tip mod tørre/sprukne – og det er faktisk lige hvad jeg har! Beklager det ikke allerede lå herinde, men her kommer det.

Jeg har brugt denne lille opskrift i uendelige år og der findes intet nemmere end lige at hjælpe sine egne læber fine og kysseklar, igen :*

28278082_10156074562074174_1807016073_o

Bland det hele sammen i en lille skål (Der er rigeligt til flere i denne opskrift, men svært at blande i mindre mængde)

28217550_10156074562729174_917724513_o

Brug en tandbørste ( ikke den du børster tænder med, jeg har en kun til læbe skrubberi) og så er det ellers bare at børste læberne med blandingen godt og grundigt, i cirkulerende bevægelser.

28278853_10156074565054174_157638389_o

Til sidst tørres læberne med en fugtig klud og påføres eventuel pleje. Læberne føles straks silkebløde og friske igen! <3

Mor til pseudotvillinger

 Jeg lavede en lille afstemning på IG for et par dage siden, hvortil jeg spurgte hvad I kunne tænke jer at høre om, hvis jeg skulle til at sparke lidt liv i siden igen. Det blev faktisk meget 50/50, om det skulle være mere beauty eller mammi-ting. Jeg sagde I kunne smide en Direct med forslag, og et af de gentagne var, om jeg ikke kunne skrive lidt om, hvordan det er at være mor til pseudotvillinger.

 

Vores datter Lille er fra juli 2016 & vores søn Elias er fra September 2017. 14 måneder imellem vores to krudtugler, som byder op til let – (nogle gange tung) dans, mere eller mindre 24 timer i døgnet.

 

( En aften i vores to-værelses lejlighed i Vanløse)

Da vi efter 5 måneder i rollen som forældre fandt ud af, at jeg igen var gravid var vores reaktion overraskende ens. Vi begyndte at grine helt vildt. Nok mest fordi vi er rigtig gode til, at få det sjoveste ud af uoverskuelige situationer og det var det jo faktisk lidt. Meget. Med en datter på 5 måneder som ikke sov, hverken dag eller nat, virkede det som en uoverskuelig tanke at der snart skulle være to. Ikke Desto mindre var vi hamrende lykkelige og spændte endnu engang! Boligjagten var allerede i gang og nu kunne det kun gå for langsomt. Vi skulle være 4 og ikke 3 og drømmene vokser sammen med familien.

 

Jeg er blevet spurgt rigtig mange gange; Ej guuuud, var det planlagt!? Og jeg har faktisk tænkt flere gange; Hvad rager det egentlig andre? Men ja, det var planlagt at vi ville have flere børn. Nu er det jo ikke lige sådan at man kan vælge hvilken dag, måned, år osv. Man gerne vil have børn i, og jeg føler mig bare ekstremt heldig over at jeg har fået to børn. Vi ville gerne have der ikke skulle gå flere år imellem, men hvis der var gået lidt mere end 14 måneder, havde det heller ikke gjort noget. Pseudotvillinger eller ej, vi er ubeskriveligt lykkelige over vores børn.

 Selvfølgelig nogle dage mere end andre. For jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke var hård kost. De er nogle tough-cookies de små, og jeg ville ønske jeg havde flere arme engang imellem. Ingen af de små kan tilsidesætte behov endnu, og det gør jo, at man ikke altid kan undgå hyl og skrig på samme tid. Førhen slappede jeg af når Lille blev passet, nu slapper jeg af når jeg ’’kun’’ har Elias hjemme. Man rykker ligesom sine grænser lidt for hver gang og for tiden er jeg glad hvis jeg bare når i bad og får vasket hår et par gange om ugen :p Jeg er blevet rigtig god til at fortælle mig selv, at det er OK hvis jeg ikke når det hele på den halve tid. Og jeg er selv 100% tilsidesat når børnene er hjemme og jeg er alene med dem.

For ja, alene med børn- det hører virkelig livet til når man er sammen med en fodboldspiller. Og ja det er hårdt. Heldigvis har jeg min familie tæt på, og de kommer tit forbi og hjælper med, når jeg er alene flere dage ad gangen. Heldigvis er der også mange gode dage, hvor Michael har tidligt fri og vi kan lave hvad vi har lyst til.

 Efter Elias er kommet til verden, har jeg skulle vænne mig til en ny hverdag igen, finde mig selv i den nye rolle og liiiiige lære hvordan man pakker to børn+ læs, i en bil, dobbeltvogn eller whatever. Den regner jeg stadig lidt på :P Alt tager bare længere tid og skal organiseres meget nøje.

 Lille sover stadig ikke igennem hver nat, og Elias ammes mellem 2-4 gange hver nat, hvilket gør at Michael og jeg er delt op på hver sit værelse. Det har for mig faktisk været noget af det jeg ikke havde skænket en tanke inden. Hvis vi ikke gør det, vækker de hinanden på kryds og tværs og det kan resultere i at ingen får sovet overhovedet (Yes, jeg har prøvet det et par gange) og det er ikke så sjovt. Når Lille er blevet lagt i seng, ligger Michael inde ved Elias og jeg, indtil jeg er faldet i søvn – så lister han ind til ’’sig selv’’ hahaha. Så sødt <3 På den måde føler jeg ikke at vi ikke sover sammen, for det har for mig været rigtig hårdt at vænne sig til. Tiden ’’alene’’ sammen er så knap om aftenen, men det er et tidspunkt på dagen jeg bare elsker! Det føles som om jeg lige får tanket lidt energi op og tømt hovedet for babyting, når vi lige ligger og snakker og griner lidt.

 

Livet med pseudotvillinger er både fantastisk og sejt på samme tid. Når jeg ser de to små røvere kigge på hinanden og smile, er det bare det hele værd. Når Lille giver Elias så mange møs og krammere, findes der ærligt ingenting bedre i min verden. Hun er SÅ vild med ham og han følger hende med øjnene overalt. Jeg håber at de vil vokse op og blive hinandens venner og elske hinanden så højt som jeg elsker dem. Intet slår at være mor til dem. Ingenting kan måle sig, det er bare fantastisk. Årene nu er mest hårde, men det er tider der aldrig kommer igen og derfor prøver jeg mest af alt at nyde det hele fuldt ud.

 

585A7288-Edit

 

foto: Jack Høier

J<3

All about MASCARA – og et par gode råd :-*

Miro_Jan2016_01 kopi

 

Hej dejlige damer <3

Det er ved at være lidt tid siden det sidste indlæg, så her kommer et MÅSKE brugbart et! Det handler om mascara, do’s and dont, et par gode råd osv. Tiden er knap med min lille guldklump hængende på mig 24/7, så hele ideen om en ”advents-indlæg-kalender” røg desværre lidt til jorden denne jul :( Øv bøv. Jeg glæder mig også til det nye år, hvor den forhåbentlig kommer til at stå på en del spændende nye ting og nogle ekstra små-projekter i ærmet. Men indtil da, må i altså nøjes med :-P

Godt. Først og fremmest.

En Mascara er noget ALLE kvinder ejer. God, dårlig, billig eller dyr – altså mascara ;-) – Så tror jeg 99% har sådan en i makeuppungen. Den lille (for det meste) sorte satan, kan udrette små mirakler, når man ellers ligner en død pungrotte. Så vi skal huske at behandle den pænt, rigtigt og skifte den ud jævnligt! En mascaras levetid er ikke så lang som mange af os ( inklusiv mig selv) tror. Mener egentlig kun, at den ligger på 2 måneders tid :O Hvilket jo er rigtig kort tid, i forhold til meget andet makeup.

Nu da vi er enige om, at en mascara ikke lever længe, vil jeg gøre opmærksom på én lille-bitte (stor) fejl, rigtig mange kvinder gør ved brug af sin mascara. Det sker så ofte, at jeg møder nogle kvinder som står og smukkeserer sig et eller andet sted, og når det er tid til lidt ekstra mascara på vipperne sker dét. Den stakkels mascara bliver SKAM-pumpet, inden den ryger på vipperne. Please kære med-kvinder, stop galskaben :-p Når man pumper en mascara fyldes den med små luftbobler som tørrer den ud og derved forkorter levetiden yderligere.

så dam dam dam daaaaaam

Råd nr 1 : Stop med at pumpe din mascara ;-)

Råd nr 2 : Er din mascara tør (måske fordi du har pumpet den for meget :p) Så er et lille nød-trick, at putte et par dråber Systane (eller andre slags øjendråber) ned i. Dette anbefales kun hvis du ikke har nået at købe en ny, da en tør mascara er bedst at smide i skralderen :-*

Råd nr 3 : Du har lagt den perfekte øjenskygge og er nu klar til mascara. og så smitter den selvfølgelig af både over og under øjet. Typisk. Brug et visitkort eller lign til at ligge under vipperne inden du påfører – så undgår du at de smitter af – smart ;-)

15319538_10154715245029174_693990599_n

Råd nr 4 : Fjern din mascara inden sengetid HVER aften! Dine vipper har større chance for at knække når du sover ”på dem”, hvertfald hvis du ligesom jeg, sover uroligt :-)

Råd nr 5 : Åbn din mund så meget som du overhovedet kan, mens du påfører din mascara. Det gør nemlig dit ansigt sygt langt, og derfor undgår du at ramme dig selv med din mascara… SOM OM :-D Men gør det alligevel, bare for at se ekstra dum ud :-P

 

Godt, det var lige de 5 hurtige. I skal selvfølgelig heller ikke snydes for et par anbefalinger. Når det er sagt er mascara-valg ligeså individuelt som smag i mænd. Derfor har jeg prøvet at tage et par forskellige, som alle er rigtig gode i mine øjne.

Nr 1 er Clinique High Impact, som er den jeg bruger lige for tiden. Den har en stor børste med rigtige børstehår, og så kan den fjernes med varmt vand! 

mascara

 

 

NR 2 er Maybelline Lash sensational. Den har en silikone børste som buer for perfekt volume og så en ”lille” side, som er perfekt til de nederste vipper. Også super nem at fjerne!

 

mascaaar

 

NR 3 er Sephoras Outrageous Volume Mascara. Den er mere ”fedtet” i konstistensen og kan derfor virkelig gøre en forskel på vipperne med bare et enkelt strøg. Den kan bygges op, lag på lag og er også med silikone børste. 

sephoramascara

 

Det var alt for i dag :-)

<3 JM

Tips til den perfekte øjenskygge!

jmmua

 

Foto: Christian Grüner

 Øjenskygge, vind, vejr og efterår, er ikke altid den bedste kombi – når man gerne vil undgå at ligne en pandabjørn fra rødt ringhjørne :-P Eller måske er du bare en af dem som har utroligt svært ved at ’’holde’’ øjenskygge, liner, mascara osv på i løbet af en lang dag? Så hvordan beskytter man bedst sin øjenmakeup mod dette og hvordan får du det mest holdbare look i løbet af dagen? Det skal det handle om i dag!

 

Jeg går ikke selv med øjenskygge hver dag, men når jeg gør skal den altså sidde lige i skabet – og det er uanset om det er til fest eller hverdag!

 

1) Første punkt for en god holdbar skygge er en primer! Den skal være hurtig og nem at påføre. Jeg bruger en fra Urban Decay (trust me, den er the shit) og den er let at håndtere for alle. Jeg kommer den på med fingrene i et meget tyndt lag og efterfølgende bliver min skygge siddende der hvor jeg påfører den. Herligt!

ub

ubb

 

 2) Valg af skygge har selvfølgelig også noget at sige. Jeg har ca. En million øjenskygger – men det behøves man altså under ingen omstændigheder. En palette med gode pigmenterede øjenskygger i dine yndlingsfarver og nogle basic farver er nok! Hvis du er en af dem med tendens til fedtede øjenlåg, så undgå creme-øjenskygger og for ’’bløde’’ eyelinere. Denne palette fra Urban Decay er et musthave

 

Urban-Decay-Naked2-2

 

3) Fiksér! Noget alt for mange glemmer. Hvis man husker at fiksere sin øjenskygge, vil den altid holde meget bedre end hvis man undlader det. Lidt ligesom en neglelak altid vil være flottere og mere holdbar med en topcoat. Når du fikserer din skygge, sørger du igen for, at den bliver hvor den skal. Er du en af dem hvor din mascara ender alle andre steder end på vipperne i løbet af dagen, er dette også et godt tip. Jeg fikserer øjenskygge ved at duppe lidt transperant løs (eller fast) pudder ovenpå skyggen og under øjnene også (ovenpå evt concealer) . Pudder vil gå ind og absorbere fedt og sved, der kan opstå i løbet af dagen.

p

 

klar, parat og igang med øjenskygge-lægningen!

 

Kys J

 

 

 

Hvordan det er at leve sammen med en fodboldspiller, hverdag, klichéer og udfordringer

 

Jeg har rigtig længe haft lyst til at skrive dette indlæg. Jeg har dog været meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville have lyst til at dele det, eller om det bare skulle forblive hos mig selv. Men nu skriver jeg alligevel, både for at få et par fordomme skudt til jorden og fordi jeg finder det interessant, hvor forskellige vi er som individer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har dannet par med min dejlige og til tider – ret så fantastiske mand Michael, i et godt stykke tid efterhånden. Hans erhverv er fodbold, som mange nok vil ha opdaget, hvis man har fulgt en smule med i mit liv. Han træner hver dag (også når han har fri fra klubben) og er uden tvivl det mest dedikerede menneske jeg nogensinde har mødt.

_DSC911redi6 hjemmesidekopi

Foto af: Janet Aboudaher

 

Vi bor sammen til dagligt, her i København og vores hverdage er selvfølgelig meget forskellige. Som så mange andre nok er klar over, er sportsmenneskers verden en helt anden end vores andres. Hans dag består fx af færre arbejdstimer, mere fritid – men også langt mindre frihed! Og specielt sidstnævnte er noget der er svært at forholde sig til. Det er svært at skulle acceptere, at den man er sammen med, ikke selv har friheden til at vælge ting. Der må siges fra til fødselsdage, konfirmationer, julearrangementer, påskefrokoster, byture osv. Deres skema kan blive ændret fra dag til dag og det kan være rigtig svært at affinde sig med, når der opstår pludselige afbud.

Jeg har en fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for at ændre fridage og holde fri når jeg vil og det betyder meget for mig. Jeg kan frit planlægge min arbejdsuge, rykke rundt på kunder og lign. Den luksus har han bare ikke. Alt dette er selvfølgelig noget jeg har været velvidende om fra starten af, men det gør det ikke mindre surt/irriterende når der opstår noget.

Så hører jeg ofte nogle af de her sætninger: ’’Nååh, din kæreste er fodboldspiller så behøves du vel ikke at arbejde’’ , ’’Du er sammen med ham for pengenes skyld’’, ’’Er du så bare hausfrau eller?’’ Her vil jeg gerne slå et par ting fast. Jeg er utrolig stolt af, at Michael kan leve af sit talent- men hvad fanden har det med mig at gøre og de ting JEG gerne vil med mit liv? Jeg har mine egne mål, mine egne drømme og min helt egen måde at gøre tingene på. Jeg kunne aldrig drømme om at leve en andens liv, uden jeg selv fik noget ud af det. Jeg går på arbejde og tjener mine egne penge og jeg lever også af at lave nogle ting jeg er dygtig til. Og JA jeg er også ’’Hausfrau’’ med stort H. Jeg vasker tøj, gør vores hjem rent, laver vores mad, er snart mor, stryger vores skjorter, reder vores seng – men alt dette gør Michael også, hvis jeg beder ham om det. Jeg gør de her ting, fordi jeg gerne vil have at han har det godt og er tryg når han er herhjemme. Hjem skal være et sted man elsker at være og det går jeg meget op i.

Så kommer vi til det her med pengene. Kliché. Kællinger der har ondt i røven og fyre der ikke har en krone på lommen, er de første til at smide om sig med de her latterlige sætninger. Men jeg tager det egentligt ikke som en sviner rettet mod mig, det jeg bliver sur over er, at folk egentlig påstår, at min mand, min kæreste og min bedste ven – ikke har andet at byde på end penge? Det synes jeg virkelig er en gang lort, at lukke ud om andre mennesker. Vi har noget sammen, som ingen andre vil kunne forstå – og det behøver de heller ikke. Jeg bliver nok mere forkælet end de fleste, men jeg synes også jeg gør mig fortjent til det. Jeg stræber efter at give hver dag mening og bidrage med det jeg kan. Det er sjældent vi går i seng om aftenen uden at sige til hinanden, at i dag var en dejlig dag.

Jeg har en mand, som jeg elsker, har det sjovt med hver evig eneste dag, og vigtigst af alt: han accepterer mig og mine fejl/mangler. Sidstnævnte er ikke noget man skal tage for givet. Jeg er udmærket klar over, at jeg er en god kvinde – men når det så er sagt, er jeg også meget intolerant overfor andre mennesker. Jeg er svær at gøre tilfreds, en hysterisk kvinde, en rasmusmodsat, en kværulant, en flueknepper, en sarkasmens prinsesse og en til tider, RIGTIG strid banan. Alt dette bærer han over med, og det er noget af det bedste ved ham.

Vi er forskellige som nat og dag, kommer fra forskellige steder i landet og fra forskellige baggrunde. Det kan nemt føles som dommedag når vi er uvenner – i hvert fald når bølgerne går allerhøjest. Vores uoverensstemmelser bunder tit ud i, at vi tænker meget forskelligt. Ting som er helt almene for mig, kan virke fremmede for ham og meget af dette skyldes til dels vores forskellige erhverv.

Med fare for at skære alle over en kam, tillader jeg mig at forklare således her.

Jeg har gået i skole, haft fritidsjob forskellige steder, taget uddannelser, og været ude på det ’’rigtige’’ arbejdsmarked i en del år efterhånden. Man lærer mange ting i et ’’rigtigt’’ arbejdsmiljø – som man aldrig får indsigt i, hvis man ikke har prøvet det. Michael har spillet fodbold altid, aldrig haft et almindeligt job, og har altid ’’kun’’ skulle koncentrere sig om livet på grønsværen. Selvfølgelig er det vildt privilegeret at kunne leve af sit talent på den måde, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at forholde mig til det engang imellem. Professionelle sportsmennesker har en stor passion for det de laver – det er klart – men jeg tænker engang imellem, om det kan være med til at lægge en dæmper på lysten til at lære sig en masse andre ting. Jeg mener, de får vasket tøj i klubben, de får serveret mad i klubben (i Lyngby er der hvidløg i maden hver dag, ku være lækkert hvis de droppede det) , og de får konstant meddelelser om mødetider osv. Jeg ved godt at det bliver gjort så nemt som muligt for dem, så alt de skal gøre er, at koncentrere sig om fodbolden, men hvor kan jeg ikke lade vær med at tænke på, hvor langt fra et normalt arbejdsmiljø det er.

Mange udpeger sportsfolk til at have manglende hjerner, eller kalder dem måske endda direkte dumme. Det vil jeg personligt ikke kalde det, men måske nærmere mindre socialt intelligente. Jeg ved det kan lyde rigtig hårdt, det skal ikke forstås så hårdt – men mere som, at man ikke kan bebrejde nogen noget, hvis de aldrig har været vant til andet. Jeg føler tit denne her mangel på forståelse for almene hverdagsproblemer, men hvordan kan jeg forlange forståelse fra en, som aldrig har været i givende situation? Jeg kan ikke komme hjem fra en long-ass-day og brokke mig over, hvor nedern min chef har været, eller hvor meget kunderne kom for sent og forvente forståelse. Når det så er sagt, kan jeg selvfølgelig forvente at han lytter – og det gør han. Trøster mig hvis jeg er ked af det og lytter til mig, men empatien vil aldrig være der på samme måde, som hos en der har stået i samme situation. Ligeså vel som jeg heller ikke kender til følelsen af at lave et selvmål , eller et begå et straffespark.

Jeg har heller ikke kunne sætte mig i den situation det er, at være skadet som fodboldspiller, men jeg har set på tæt hold, hvor modbydeligt det er og hvor meget det kan ændre et andet menneske. Jeg vil ikke gå i yderligere detaljer men ved nu med 100% sikkerhed at det er i de her momenter, man finder ud af, hvor forskellige ens liv er og om man kan holde til det sammen. Det har til tider været rigtig hårdt og sejt, men jeg ville ikke ha været foruden. Jeg har lært meget om mig selv de sidste par år og også udviklet mig som menneske.

Michael udvikler sig også konstant. Ikke nok med det går ham strålende på banen og til træning, men han er også ved at tage en ekstra uddannelse. Herhjemme får han ’’hausfrau-lektioner’’ og kommer ugentligt til mundtlig eksamen, hvor den lede censor er undertegnede. :P Vi kalder det for dagligdags-testen, og her er der selvfølgelig mulighed for at vinde noget! I Torsdags klarede han sig så godt, at han vandt et fodbad med pedicure (udført af mig selvfølgelig) (det var rigtig klamt :P) og når han klarer sig mindre godt, må han kvittere med støvsugning og gulvvask. Hverdagen er lidt sjovere når der er konkurrence involveret og jeg får mig tit en god griner :D Han er også ved at lære at lave mad og det kan man passende se i aften (mandag) kl 17.20 på tv2, når det går løs i køkkenet hos Claus Holm. Jeg er der også og står og ser super akavet ud <3

12714308_10153853420614174_424046458_n

 

 

Til slut. Det er selvfølgelig med Michaels tilladelse jeg deler dette indlæg ( Han har læst det og godkendt det) Dette er selvfølgelig 100% mit synspunkt, hvor jeg reflekterer lidt over mit eget liv.

 

Kh Mig

BRUDEMAKEUP INKL. OPSÆTNING

Brude-sæsonen bliver snart skudt igang for alvor, og jeg er heldig at være booket til 4 bryllupper allerede Jeg glæder mig utrolig meget til at være en del af jeres dag!

Her viser jeg et eksempel på en brudemakeup inkl. opsætning, som lægger vægt på det romantiske og feminine på den store dag. Dette er ikke en tutorial – blot en fuld bridal-makeover.

Modellen er min veninde Anso (mon ikke hendes kæreste(r) frier efter dette :P)

 

Hvis du har en veninde som skal giftes eller selv skal – så skriv til mig! (Jeg kan bookes indtil juni måned)

Kontakt: job@josephinemiro.dk

 

Instagram: ninimiro

<3 Pink Eyes Tutorial <3

Hello Dolls <3

Endnu en øjenmakeup-video!

Denne er en af mine favoritter, da den er super flot til både blå, grønne og brune øjne! Jeg elsker lyserøde/pink nuancer og synes de bliver brugt alt for lidt ;-) Derfor er dette mit bud på hvordan du kan integrere flere farver i en ”almindelig” øjenmakeup.

Produkt liste:
Øjenskyggepalette fra Sephora
Tromborg liquid eyeliner pen
Estee Lauder sumptuous Mascara
Vipper (klippet til) Dark Swan of Denmark – købes her 
Vippelim Hudabeauty

Enjoy<3

Dag-makeup – eyes ! <3

Hej Babes <3

En lille video herfra. Dette er et bud på hvordan en typisk dag-øjen-makeup, kunne se ud for mig!

Produkterne jeg har brugt er flg.

Øjenskygge Tromborg Star (indgår i næsten alle mine dag-makeupper)
Mørkebrun øjenskygge fra Estee Lauder til globelinjen og under øjet (Hvilken som helst mørkebrun ka bruges)
Øjenskygge Tromborg Sirocco til at blende med
Eyeliner Pen Tromborg
Mascara sumptuous Estee Lauder
Highligter fra Kryolan til krogen og under brynet <3

Enjooy

Sådan bruger du din beautyblender – KORREKT!

Hej Dolls<3

Et efterhånden ret så nødvendigt indlæg fra min side! Jeg er simpelthen ved at få lange patter over folk på diverse sociale medier, som bruger den ellers SÅ fantastiske beautyblender sponge forkert!!!!. Dette er ikke et sponsoreret indlæg, blot en hjælpende hånd fra min side. Jeg kan virkelig godt forstå hvis der sidder mange derude, som ikke får det optimale ud af sin sponge, da vejledningen er misvisende, forkert og ja – helt ude i hampen!!

beautyblender

SÅ nu skal I høre hvordan jeg bruger den, og hvordan den faktisk SKAL bruges.

1) Dette er det de fleste misser! Start med at gøre din beautyblender våd! Under hanen, godt med lunkent vand og lad den suge alt hvad den overhovedet kan!

2) Tryk vandet ud af din beautyblender ( i knyttet hånd) Og dup evt. efter på et håndklæde eller lign. Den skal være fugtig, uden at være våd. ( Lummer søndag ;) ) Grrr..

3) Du har nu fordelt din concealer under øjnene og din foundation på huden. Nogle vælger at dyppe svampen i sin foundation, det gør jeg ikke. Jeg lægger stadig min foundation/concealer på med en pensel eller fingrene, for eventuelle synlige pensel strøg eller overflødig produkt, bliver jo blendet sammen når du bruger svampen deraf navnet; beautyblender! Wauw hvor er det smart.. ;-)

4) Dam dam dam dam – næste kæmpe fejl jeg ser de fleste lave. Du skal duppe med den! Ikke trække eller smørre den rundt i hele krydderen. Let og forsigtigt dupper man med beautyblenderen! Jeg starter som regel under øjnene eller der hvor min concealer er påført, og arbejder mig ud af. på den måde får du en bedre overgang fra din concealer til din foundation. Let og lækkert!

5) Den skal rengøres efter brug! Sådan en svamp bliver en omvandrende bakterie-bombe, og det er ikke særlig flatterende, hvis man ynder at passe på sin hud :P Jeg gør min ren med min ansigts sæbe. Et par dråber fordeles på svampen og du kan nu med lethed skylle overflødig produkt ud af svampen, under lunkent vand.

 

Det var så lidt, håber I får det optimale ud af jeres beautyblendere <3

Kys fra Mig

SPAR 50% på din næste farvning <3

Heeeej Dolls <3

12200752_10153653980469174_1710498039_n

I er altid vildt mange der spørger til min hårfarve og hvad jeg farver mit hår med, uanset om det er den ene eller den anden farve. Jeg ville ønske jeg selv kunne farve jer allesammen, men da jeg desværre ikke arbejder i Salon mere, har jeg ikke denne mulighed! Derfor har jeg aftalt med den økologiske salon jeg selv er udlært frisør i, (Salon Jargon beliggende på Nørrebros fedeste adresse), at Jeg må dele 10 farvebehandlinger ud blandt mine følgere til 50% af den normale pris!! Det gælder uanset om det er helfarve eller striber. Farverne i salonen er de samme professionelle farver, som jeg bruger i mit eget hår! 

Der er mulighed for at blive farvet med det fantastiske Olaplex også!

Se nogle af de fantastiske Olaplex resultater fra verden over herunder!

eks på ola

olaaa

olapleeex

olaplex

ddd

 

 

SÅ hvis du skal nå at have farvet lokkerne inde diverse julefrokoster/fester skal du slå til nu <3 Det er først til mølle princippet!

Vil du læse mere om salonen og mine søde eks-kollegaer kan du klikke her

Ring til salonen på tlf. 36 96 66 38

Hils fra Mig når du bestiller <3

God Farvning <3

Klar til halloween!?

Hej igen Dolls ;-)

 

Mon der sidder nogle derude der skal til halloween-fest!? Eller måske bare ligesom mig, benytter enhver festlig lejlighed til at klæde sig ud og lege med makeup? SÅ er denne her halloween-tutorial måske lige noget for dig :-)

Den er nem at lave og kræver ikke de vilde forskellige farver/produkter.

Jeg har brugt Kryolan teater makeup, men en meget lys foundation og sort liner vil også kunne bruges :-) Ellers vær kreativ og giv den gas!

Min smukke model er Amalie – i videoen er hun en anelse mere creepy end hun plejer :-p Men kun lidt!

Enjoooooy <3

Flydende Liner for dummies<3

Hejj Dolls!

Wauw, pyyh jeg har haft lidt for travlt på det sidste! Det er ikke fordi jeg ikke elsker jer mere. Jeg er bare startet som fast makeupartist i et fedt studie inde i byen, så der sker lidt meget nyt for tiden. Må være lidt skarpere til at holde jer bedre opdateret omkring hvad der foregår i mit liv. Men her er jeg igen, med et lille nyt indlæg ;-)

I dag skal det handle om flydende eyeliner – for dummies! Hvilket jo betyder, at alle kan være med! Ved hjælp af dette lille tip bliver det SÅ nemt at lave den perfekte ”vinge” på din flydende liner. Se og lær <3

 

Jeg har startet med, at sætte et stykke Micropore tape under mit øje! Det er tape beregnet til huden, som ikke klistrer alt for meget. ( Pas på de nederste vipper, men sørg for at komme godt under)

11874157_10153490586074174_649070669_n

 

 

Nu kan du med lethed lægge den sorte liner. Selv hvis du rammer tapen gør det ingen forskel ;-) Vingen vil blive smuk og lige!

 

11846406_10153490586064174_916615365_n

 

 

Til slut trækker du tapen forsigtet af og her er resultatet af en smuk flydende eyeliner!

11873990_10153490586094174_1326395572_n

 

 

Godt så ;-) Vil dog lige pointere at jeg ikke selv bruger denne teknik mere, for øvelse gør jo mester ikk :-P Men dette tip er en kæmpe hjælp til begyndere og gør det simpelt og nemt at lægge en flot liner. Jeg har brugt Tromborgs eyeliner pen, som gør det endnu nemmere at påføre den flydende streg. Held og lykke med ”vingerne”

11874068_10153490585989174_375657673_n

 

Kys J

 

Min baggrund som frisør

IMG_8556

Så er det blevet tid til at høre en lille smule om min baggrund igen – denne her gang en anelse mere fagligt.

 

Jeg har siden en meget tidlig alder, altid haft et godt øje til frisør-verdenen. Jeg havde et fritidsjob som hjælpepige hos frisør Kisum, allerede dengang jeg gik i folkeskole. Jeg fik selv ordnet hår der, (nok alt for ofte) men hvilken som helst chance for at komme derud forbi, greb jeg. Selv hvis min mor eller søster skulle klippes, fulgte jeg trofast med. Jeg tænker tit på hvor meget jeg så op til alle de skønne kvinder der arbejdede der (nogen af dem stadig), hvor lækkert de altid var klædt og hvor godt de så ud i håret. Jeg var dybt fascineret, men så måske ikke helt mig selv som kommende frisør dengang. Det var nok mest følelsen og duften af at være i en rigtig lækker salon, jeg følte mig draget af. Jeg hjalp med håndklæder, serverede kaffe, fejede gulv og hyggesnakkede til den store gulvmedalje – og jeg elskede det! Ejeren og den måske dygtigste frisør jeg kender, Helle Kisum – sagde altid at jeg nok skulle ende med at blive frisør, selvom jeg påstod det modsatte. Nænej, med mit hemmelige crush på frisørenes verden, hævdede jeg højt og helligt, at jeg skulle være politikvinde. Men hey, Helle fik sgu ret alligevel og nu ca. 10 år efter, er jeg altså stolt medlem af frisør-logen.

 

I 2008 startede jeg min uddannelse som frisør. En 4-årig uddannelse som har budt på lidt af hvert. Jeg er uddannet frisør i dejlige Salon Jargon, som ligger i hjertet af Nørrebro. Jeg har på mange områder været rigtig heldig med min elevplads i salonen, men mest fordi jeg har fået lov at arbejde side om side med hende Anso, den skøre kokosnød – som i dag er så heldig at kalde sig min bestie.

4 år er lang tid i uddannelse og alle oplever kriser på et eller andet tidspunkt. Jeg havde en midtvejskrise i uddannelsen ca 4-5 gange. hahaha.. Men jeg er hver gang kommet op på hesten igen og kæmpet videre. Jeg sluttede mine 4 år af, med et samlet gennemsnit på 10,3. Svendeprøven var helt fantastisk sjovt og alle fremtidige frisører skal virkelig se frem til disse dage! De 4 år føles lidt som en evighed, men når man pludselig står på svendeprøve-dagene, er det alt det hårde arbejde værd! Jeg fik ikke selv trænet discipliner så meget optil dagene pga. Personlige årsager, men det vil jeg selvfølgelig opfordre alle elever til! Giv den gas og nyd tiden, den kommer aldrig igen og jeg husker det som to af de bedste dage i mit liv. Her nedeunder ses nogle forskellige billeder fra min tid som elev.

Her mit første år på frisørskolen Cph West

IMG_1386

Her i 2 ugers praktik i Holland med Maria

IMG_2739_1

 

hvad jeg brugte mange frikvarterer påBillede0427

Her ses lidt jern ondulation (det lyder pænt klamt :p)

IMG_1497

En trend klipning på min smukke Mama

IMG_1791

 

her lidt fra svendeprøven

Helfarve med babylyserøde striber på min smukke veninde Cille, der desværre ikke er blandt os længere. <3

IMG_2389

Samt VO

IMG_2401

IMG_2424

IMG_2435

Her dametrend på lodtrækning

IMG_2379

IMG_2381

En rigtig dejlig sidste dag, med familie og veninder

IMG_2453

IMG_2448

IMG_2500

 

Frisørfaget er ikke et almindeligt job, nok nærmere en livsstil! Det gode er, at hår altid vokser og tendenserne altid skifter! Det er ikke et kedeligt job, da man møder en masse sjove mennesker og oftest bliver godt udfordret. Det er et fag med mulighed for at udvikle sig konstant, for man kan aldrig blive for dygtig!  Øvelse gør mester.

Mange spørger mig hvorfor jeg ikke arbejder i salon mere og om det er fordi jeg ikke kan lide det mere. Svaret her er, at jeg har haft brug for at give mine hænder en pause. Jeg lider af frygtelig eksem og allergi og kan stort set intet tåle i forhold til de ting en frisør står med dagligt. Nogle dage kunne være så slemme, at jeg ikke kunne bøje nogle fingre på begge hænder. Stadig den dag i dag bruger jeg handsker, selv når jeg gør rent, vasker op, laver mad osv. Mine hænder og arme er super sensitive, hvilket gør at jeg dagligt passer ekstra godt på dem. Og nej, jeg kan heller ikke tåle at farve mit eget hår så ofte som jeg gør, men der tager jeg det som det kommer. Intet kommer nogensinde til at fjerne min indre frisør.  Jeg farver oftest med økologiske farver, da det er 30% bedre for mig end almindelige farver (dog er afblegning en undtagelse) Jeg savner tit at være i salon, men allermest når jeg hører hvor mange rundt omkring der stadig vil have mig til at ordne deres hår. Nogle af de bedste øjeblikke der findes er, når ens arbejde bliver kvitteret med en glad og tilfreds kunde. Mine hænder har det bedre efter jeg er stoppet, men jeg vil aldrig slippe helt af med allergien.

Jeg skylder et kæmpe tak til alle mine klassekammerater samt lærere på hovedforløbene på frisørskolen! Savner virkelig skoletiden med jer :-) og stort TAK til dejlige Helle Kisum, en kæmpe inspiration dengang og stadigvæk!

 

Og ja.. tak til min mester Camilla – du skylder stadig en fredspibe!

 

Kys J

 

 

Granny-hair og superbørsten!

Hej Dolls!

 

Ih hvor har jeg længe gået og tænkt på at gøre noget ved mit hår. Hmm. Skulle man tone det lidt ned. Skal det være mørkt igen? Eller måske pink, lilla eller blåt. Argh.. Jeg har gået og været lidt vild med den mørke metalgrå farve og besluttede at prøve den af, bare for sjov!

Jeg elsker ironien ved granny-looket! Må ærligt indrømme, at jeg altid har været bange for at blive gammel.. Men alene tanken om det grå hår, er slet ikke så slem nu :P Faktisk nyder jeg, at kunne stå i mit køkken og lave karbonader og stuvet blomkål, uden at føle mig som en gammel 23-årig. Nu føler jeg mig som en ung, smuk 80-årig i stedet! Herligt som man kan vende alt til noget positivt. :P

 

Jeg finder som altid lidt inspiration i andre modige OG smukke kvinder

11777940_10153443393059174_1019129509_n

 

samt mit endelige resultat :P

11694272_10153443393049174_417625342_n

11774828_10153443393064174_1407045306_n

11774326_10153443393054174_1742784556_n

 

11774781_10153443393069174_561934947_n

 

Jeg har samlet nogle produkter lige her, som får det bedste skær frem i din blonde farve!

Og ja! Så er jeg blevet bruger af verdens bedste hårbørste, som lige fortjener et par ord med på vejen. Jaja, hvad kan den tænker du sikkert. Og det gjorde jeg egentlig også, indtil min frisør-veninde præsenterede mig for den! Nu har jeg den med overalt og er ikke længere så skræmt, ved tanken om at børste mit hår. Denne her  børste er både ergonomisk god og skånsom mod håret. Slut med filtret hår og trætte fingre. Den får du fingre i lige her

Husk at tilmelde jer mit nyhedsbrev på min webshop, så I kan følge med i, hvad der sker af gode ting og sager. Det er super nemt, og kan gøres via facebook!

Kys J

Gode råd til at opnå god tan – og holde på den!

11748544_10153416673034174_589455789_n

 

Jeg kæmper og kæmper hver sommer! Den evige kamp for at opnå den optimale sommer-taaaan. Jeg starter med faktor 50 og ryger langsomt ned til faktor 30, for måske (alt afhængig af solen) at komme ned på en faktor 20, eller olie med solfilter i! Alt dette for at holde så lang tid på farven, som overhovedet muligt.

Så denne her læsning er til dig, som måske allerede har været på ferie, er blevet stinkende brun (på de 4 soldage det har været i dk) eller dig som skal på ferie og planlægger at arbejde godt på din farve! Ok ok, de blege må altså også godt læse med! ;-)

 

Følg mine simple råd, for at opnå og holde på farven, så længe som muligt!

 

  1. Start med en høj faktor! Det føles ikke som om du bliver mega brun til at starte med, til gengæld vil du holde på farven i længere tid.

 

  1. Undgå for guds skyld, at blive solskoldet! (selvfølgelig mest af de helbredsmæssige årsager – men dette er heller ikke vejen frem til at blive brun) Yes, du får farve af det! Den hedder reje-rød og minder allermest om en tarvelig englænder i Magaluf.

 

  1. Godt så! Det lyder en smule skørt, men den er god nok. Vær ikke bange for at skrubbe dig (tørbørste kan også bruges) Så længe blodcirkulationen bliver holdt i gang, vil huden få en bedre glød. Skrub regelmæssigt for at fjerne de døde hudceller i opløbet! Jeg gør det ca en gang om ugen.

 

  1. Fugt. Ja det ved vi sgu da godt! Men derfor skal den på. Masser af fugt i form af olie eller lækker bodylotion og fri luft til kroppen. Mihihihi (hestegrinet kommer altid når jeg kommer med et ekstra godt råd) Sov nøgen! Luft benene, armene, missen, whatever! Og hvis det ikke hjælper for dig – Så gør det alligevel, bare fordi det er mega læks ;-)

 

  1. Verdens største kliche.. dam dam dam! Drik rigeligt vand! Det giver huden fugt indefra. Og er godt for alt. Selvom det ikke smager af noget!? Nogen der kan forklare hvad vand smager af? Jeg foretrækker selv champagne eller øl i lange baner. Men det skal man viiiiistnok holde sig fra, da alkohol udtørrer huden :-P

 

Håber I får lidt ud af mine små-råd hist og her, og hvis det ikke virker er det sikkert fordi du gør det forkert :-P Fat mod chicks, det hele skal nok gå og vi vil fortsat være piv-lækre! Med eller uden tan!

 

Til sidst et shout-out til alle jer der læser fast med! Elsker jeres beskeder, mails, comments osv. Det er så hyggeligt og det er mega fedt at være en del af jeres liv på denne her måde. Keep it up!

 

Kys J

 

Sandt eller Falsk?

JM-070

 

 

Hej DOLLS <3

 

Håber alle har haft en fantastisk weekend og nydt det dejlige vejr! Det har jeg hvertfald. Jeg er tilbage på pinden og i dag skal det handle lidt om de forskellige myter. Hvad er sandt og hvad er falsk? Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, så derfor får I lige mine svar også. Jeg har plukket dem jeg finder væsentlige ud, så læs med her og bliv lidt dulle-klog!

 

 Mascara knækker dine vipper!

 Falsk. mascara knækker ikke vipperne på nogen måde. Faktisk er de fleste slags efterhånden lavet med plejende ingredienser og små fibre der beskytter vipperne. Det der kan knække dem er, hvis du gnider dig heftigt i øjnene. Eller sover forkert på dem – så husk at fjerne din mascara inden sengetid!

 

 

Drik masser af vand, det er godt for huden.

Sandt. Meget væske hjælper huden til at skylle affaldsstoffer ud af kroppen! Gid champagne gjorde det samme….

 

 

Dine bryn vokser langsommere ud, jo mere du plukker dem.

Sandt. Jeg har selv prøvet det! Dengang jeg var 15 år og syntes tynde øjenbryn var the S**T. Det har nærmest taget mig flere år, at få dem bare nogenlunde ud igen. Hvis du gerne vil have fyldigere bryn er der en måde : let it groooow. Let it grooow – dont skam-pluk it no more :-D hahaha.. syng min sang næste gang du plukker, ik ;)

 

 

Du bliver ikke brun med høj solfaktor.

Falsk. Daaaamn you women! Det gør man altså! Se bare mig om sommeren. Det er sandt at det tager længere tid at bygge en solid tan op. Tilgengæld holder den meget længere. Så skru op for faktoren.

 

 

Det bedste sted at tjekke om din foundation passer er på hånden.

Falsk. Hvorfor skulle man dog det? En eller anden, fang den skyldige! Der er da ikke nogen der kan matche en farve på sin hånd. Hvornår har ens hånd været samme farve som ens ansigt? Aldrig. Der er en måde at finde ud af det på. Prøv den på og ud i dagslys! Hvis du har svært ved at finde en farve der passer, kan du altid købe to forskellige og blande dem sammen.

 

Pump din mascara godt, så får du mere ud af den!

 Falsk! Kan I så holde op med det! Når du pumper en mascara kommer der luft ned i den og så tørrer den meget hurtigere ud. Levetiden på en mascara er i forvejen ikke særlig lang, så hvorfor forkorte den yderligere.

 

så er vi enige om det, ik babes ;-) Forresten har jeg tænkt mig at lave en mega lækker give-away snart. Der vil det blive muligt, at vinde nogle af mine yndlings produkter, så husk at følge med her og på instagram! @ninimiro

 

Kys J

 

 

 

 

 

 

 

 

Hårfarve og nyt vidunder-middel!

Hej DOLLS <3

 

IMG_9525

SÅ meget snak og spørgsmål om min platin hårfarve og hvordan jeg holder den så kold i tonen. Jeg har jo allerede luftet en af mine hemmeligheder, nemlig min shampoo (her) , men der er jo mere endnu!

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast: Det jeg har gjort mod mit hår er ikke sundt! Mit hår er bleget – nej skam-bleget (faktisk 6 gange for at være mere præcis) og det ville jeg egentlig ikke anbefale nogle andre at gøre – men (ja her kommer mit men) Det er faktisk blevet muligt at gå fra mørk til lys og samtidig kun gøre minimal skade på sit hår – det vender jeg tilbage til!

Først lidt generelt, som altid! Jeg kan ikke sige det ofte nok (og ikke bare fordi jeg er frisør, hårfarvning er ikke det jeg tjener mine penge på) lad nu det satans købefarve stå på hylderne nede i Netto. JA det er billigt, men det er resultatet altså også! Kan ikke sige det højt nok, pris og resultat hænger sammen og hvis du vil blive en waaauw-blondine i stedet for en gul polski-pletski, så drop det! Det er kun kærligt ment og for jeres eget bedste! Det bliver kun endnu mere dyrt at få en professionel til at rette op på skaderne efter ( jeg nævner ingen navne, Sascha ;) )

Mit hår er bleget med professionel afblegning og noget der hedder Magma som er skabt af Wella. Et produkt som kan farve og blege samtidig.

 

Godt så! Tilbage til mit men – Jeg har været en tur hos frisøren i dag, nemlig Cosmo Hairdesign, hvor Milla hjalp med at reparere lidt på mit hår. Jeg har i dag prøvet kræfter med det nyeste og hotteste indenfor frisørverdenen: nemlig, OLAPLEX. Det sindssyge revolutionerende produkt her, gør det faktisk muligt at gå fra helt mørk til platin, på bare en dag! Jojo, den er sgu god nok! Det er dokumenteret og tjek lige de her vilde eksempler!

ekss op ola

olaaa

eks på ola

olaplex

olapleeex

 

Olaplex reparerer og forøger svovl- og saltbindingerne i håret ved hjælp af en patenteret molekyle. Produktet her genskaber helt op til 99% af det manglende antal svovl- og saltbindinger i håret. Blablabla hvad snakker hun om? Så jeg oversætter lige til dansk.

Hvis dit hår er smadret som mit, bliver det helt elastik-agtigt når det er vådt. Det knækker fx af når jeg føntørrer, glatter, krøller det osv. Olaplex giver håret smidigheden tilbage (ved at arbejde helt inde I hvert enkelt strå) og sørger for det ikke knækker af. SÅ fantastisk og lige hvad mit hår havde brug for!

ddd

 

Flere af mine følgere har gjort mig opmærksom på dette vidunder produkt og til jer vil jeg bare sige super mange gange tak for tippet! Det er dejligt at I også giver mig inspiration og lyst til at prøve kræfter med noget nyt!

Her lidt billeder fra min tur i stolen hos Cosmo Hairdesign, før/efter billeder, under processen og det endelige resultat til sidst<3 elsker det!

IMG_9459

IMG_9461

 

 

IMG_9521

IMG_9522

Jeg vil give tippet videre og sige GO FOR BLOND! Og page.. men det er en helt anden snak!

 

Hvis du er blevet ligså inspireret som jeg, og også vil prøve Olaplex – eller bare have min hårfarve, så book en tid hos Milla lige her. Eller smut forbi salonen (Hvidovrevej 275) og få en snak om dine muligheder! Du kan også følge med i salonens imponerende arbejde på facebook lige her :-)

 

Husk at følge min instagram @ninimiro for daglige billeder, inspiration, nye blogposts m.m.

 

Kys-Mys J

Nice hair – we care!

 

Det er sådan helt hyggeligt når snakken falder på emnet: HÅR! Hvor er der dog mange skrøner, skrækhistorier, råd osv osv. Man kan blive helt forvirret! Jeg vil derfor dele et par af mine ”egne” råd, som den fremragende frisør jeg jo er! Så er det nu du sikkert kigger på mit hår og tænker ”yaaaaiks, Jeg skal ikke have råd fra en der begår terror mod sit eget hår, så meget som hun gør” og det er nu jeg siger: Det kan du roligt gøre! Jeg ved et og andet.. (7 år Niller.. hahaha  :-D) Tilbage  på sporet –> for JO, jeg ved hvad der er rigtigt og forkert at gøre mod sit hår – men det hænger jo ikke altid sammen med, hvordan man gerne vil se ud. Så læs med her (og følg mine råd for et sundere hår, hvis du har lyst)

Hårvask: Jeg går efter at vaske mit hår hver 3. dag! Ville gerne kunne strække den længere, men det er ikke altid muligt. Hver gang du vasker dit hår, slider du på håret – både med shampoo og varmt vand. Så hold det på et minimum. Hovedbunden er indrettet sådan, at man faktisk kan vænne den til ikke at vaske håret så ofte. Hvis du vasker håret hver dag, bliver håret vant til det og begynder derfor at fedte hurtigere. Hvis du kæmper med fedtet hår, kan det være en rigtig god idé at give håret ”en kold tyrker”, Du kan fx lade vær med at vaske det en hel uge (hvis du har mulighed for det og ikke generer os andre ;-) ) Men det skulle meget gerne fortælle hovedbunden, at den ikke har brug for at blive vasket så tit og den vil derfor selv regulere sin egen produktion af talg.

Shampoo: Når du så vasker dit hår, så vask det med shampoo 2 gange!  En gang er ikke nok, hvis du spørger mig. Første omgang vil fjerne rester af skidt, snavs, hårprodukter osv, og anden omgang vil rengøre håret! Når du vasker håret, så fordel shampooen på fingerspidserne og ikke i håndhulen. vær sikker på du når rundt, over hele hovedbunden! Husk så, det er shampooen der gør håret rent – IKKE SKUMMET!

Balsam/conditioner: Er til længderne – IKKE til hovedbunden. Gør dig selv den tjeneste at investere i en god en.

Hårkur: Jeg bruger det gerne 2 gange om ugen, mest fordi mit hår er så über-smadret! Det er lidt en form for falsk tryghed, for når et hårstrå først er ødelagt, kan det altså ikke repareres helt igen. Du kan få det til at syne sundere, men det kan ikke blive 100% godt igen. og så igen, hvis det ser sundt ud, er der vel ikke nogen der ved om det er det, eller ej! Fake it till you make it, Jeg ELSKER en lækker hårkur!

Føntørrer, glat, krøl: Ville ønske jeg kunne lade vær! Det er den værste rape du kan udsætte dit hår for. Ikke desto mindre, stopper jeg ikke. Tilgengæld kan du passe bedre på håret ved at varmebeskytte det! Brug en spray eller en creme der beskytter håret, så er det produktet der bliver brændt af – ikke dit hår ;-)

Frisør-besøg: Og nej – du behøves ikke blive klippet hver eneste måned. men en tur i frisørstolen kan altså gøre underværker. Er du korthåret skal håret selvfølgelig klippes oftere, da det ellers hurtigt vokser ud af form. Er du langhåret og gerne vil have længere hår, må der gerne gå lidt længere tid mellem besøgene. Man siger hår vokser i gennemsnit 1-1,5 cm om måneden, så det nytter ikke at få klippet 2 cm af hver anden måned, hvis du gerne vil have længere hår. Til sidst vil jeg gerne lige understrege at hår ikke vokser hurtigere når du er blevet klippet – men i mit tilfælde er det bedre at få klippet spidserne af lidt oftere, da mit skam-blegede hår ellers bare knækker af!

 

 

Håber ovenstående har besvaret nogle af jeres hår-spørgsmål, ellers så tøv ikke med at kontakte mig. Jeg vil i løbet af den nærmeste fremtid komme ind på hvilke produkter jeg bruger og hvilken hemmelig opskrift jeg har brugt for min nuværende hårfarve,  (Jeg ved i er mange der vil høre det) mihihihi… :*

IMG_9299

 

 

Kys J

Perfekte Bryn

Godmorgen Derude.

Inden jeg deler et af mine eksempler på mine ”bryn-rutiner” med jer, vil jeg gerne lige dele lidt om bryn generelt!

Jeg ser dagligt rigtig mange sørgelige tilfælde af ”forkerte” bryn. Øjenbryn er noget af det aller-aller- vigtigste i dit ansigt! De kan skabe symetri, eller asymetri, de kan få dig til at se vred eller overrasket ud. Faktisk er de en kæmpe del af harmonien i hele ansigtet. JA, jeg havde også bitte små tynde bryn…. Da jeg var 14 år! Bryn-moden skifter, ligesom alt andet gør. Så gør dig selv en tjeneste at følge lidt med :-) For tiden er det ” Det-er-mine-bryn-der-kommer-med-mig looket” der er yderst moderne, og så er det her jeg siger: Alt med måde! Selvfølgelig behøver du ikke at ligne en der går på catwalken.

Jeg synes det er en super god idé at gå til en frisør eller anden professionel, der kan hjælpe dig med formning/plukning, hvis du ikke helt føler dig sikker ved at gøre det selv. En vigtig del af et flot bryn er som alt andet, et godt udgangspunkt ;-)

Jeg elsker at eksperimentere med forskellige bryn metoder, produkter, farver, former osv. I dag deler jeg blot en af dem med jer. Den er meget simpel, og rigtig god til et fint hverdags-look. Hvis jeg ikke har makeup på er det også denne jeg bruger.

Den består af to produkter, meget simpelt!

Første produkt Er brow satin Fra Maybelline. Det er en form for blyant med to ender. Den ene ende består af selve blyanten, som har en meget fin cremet konsistens og en flot kold undertone. Den modsatte ende består af en lille svamp med pudder, som anvendes til at fylde ud mellem hår stråene. Virkelig et fremragende produkt, hvis man spørger mig!

browsatin3

 

Andet produkt er Brow Drama, som også er fra Maybelline. Dette er en fikserings gel, som holder brynene på plads og giver lidt struktur til hvert enkelt hår strå. Kan både fås i transparent og med en smule farve

broooow

 

Sådan gør jeg:

1. Jeg starter med børste mine bryn i den ønskede form. Det gør det lettere at se hvor man skal placere det første strøg.

IMG_9178

2. Når jeg har gjort det starter jeg altid indefra(Hvor brynet starter ved næsen) og lægger den linje der skal gå fra underkanten hele vejen. Ved at gøre det har jeg et godt udgangspunkt og en god guide-streg at skitsere ud efter. Jeg kan nu ligeså stille i bløde bevægelser (med hårets groretning) skitsere op hvor farven skal sidde.

IMG_9179

 

3. Jeg bruger nu modsatte ende, til at fylde ud mellem stråene, så farven ikke ser så markant ud

IMG_9180

4. Jeg bruger nu min brow gel til at skabe den ønskede struktur. Med små forsigtige fejende bevægelser, kan jeg fiksere brynet som jeg ønsker

IMG_9181

 

5. Lidt highlighter eller anden lys skygge kan anvendes under brynet, for at give en lille effekt af et mere løftet bryn

IMG_9183

 

IMG_9177

IMG_9182

 

Held og lykke med de smukke bryn!

Kys J

 

Bambi-eyes ;-)

Slip for mascara og se samtidig frisk og smuk ud med fine og naturlige eyelash extensions ;-)!

Duften af nye lækre lokaler og forkælelse svævede i luften, da jeg igår var på besøg hos min ALLTIME favorit salon, nemlig SalonSchmück. Kristine bød mig som altid velkommen, med et smil og et dejligt kram! Nu var det endelig blevet vippe-tid igen!

Jeg har holdt en lille pause på et par måneder, hvor jeg ellers har brugt det tidligere omtalte vippe-serum. Kristine sagde at mine egne vipper var blevet så fine, lange og tykke, men at jeg sagtens kunne bruge serummet fortsat, når jeg også har vipper på.

Vipperne jeg har fået sat på, er singlelashes, altså man får påsat et enkelt vippehår ad gangen. Vi har valgt D-kurve faux mink til mig, som er den mest volume-givende. Jeg har fået sat fra længde 10 til 14 på (som er den længste), men sammensætningen af kortere og længere vipper, giver et meget naturligt og fint resultat.

Jeg elsker eyelash extensions fordi: Jeg er lidt for doven til at tage mascara på hver dag! Jeg sparer tid, både på at lægge mascara, men også på at fjerne det igen (som er det jeg hader mest). Jeg ser altid frisk ud når jeg vågner ( Jep, woke up like this ;-) haha) og så er de super nemme at holde. Jeg går med mine en hel måned, før jeg skal til opfyldning. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person. Jeg behøves aldrig bekymre mig om mascara der løber, eller drysser. Jeg kan træne og gå i bad helt normalt, dog undgår jeg at gnide og tørre mig direkte i øjnene. Alt i alt kan jeg kun se fordele ved eyelash extensions. og så ser det altså bare super fantastisk ud!

Kristine er så sindssygt dygtig og meget grundig, så det er helt sikkert hende jeg anbefaler til alle!

Du kan booke din tid —–> her

og ellers så tag et lille kig på mine billeder, både her og på instagram: @ninimiro @salonschmuckcph

foto-4 kopi 30

foto-4 kopi 29

Kys J

 

Brug din bronzer til andet – end kinderne!

foto-4 kopi 15

Jeg vil da lige dele mit lille tip til efterårs øjenmakeuppen :-)

Jeg går udfra at I ligesom jeg selv, ikke har fået opbrugt hele jeres bronzer/solskinspudder fra sommeren! Da min egen allerede er alt for ”heftig” til min nu blegere hud, kan jeg da ligeså godt finde en anden måde at bruge den på. Da jeg selv synes at brune/orange/kobber farver er et hit til efteråret, hvorfor så ikke bare bruge den som øjenskygge. Heldigvis er der ingen regler i makeuppens verden, så hvorfor ikke ;-)

Jeg har allerede i makeup-tasken hvad der skal til, så ingen grund til at tage ud og spendere denne gang!

Alt du skal bruge er: en stor blending brush (eller anden stor øjenskygge pensel), Din bronzer/solskinspudder, den highlighter du allerede har (eller en anden lys shimmer-øjenskygge) og en god mascara! Så er du allerede godt på vej.

foto-4 kopi 17

Step 1 Tag din pensel og fordel godt med solskinspudder på den. Læg den nu på hele øjenlåget. Du behøves ikke at tænke så meget over hvor præcist du lægger den, den skal bare fordeles som du selv synes.

Step 2 Tag samme pensel som før (dup eventuelle rester af solskinspudderen af på hånden, det betyder ikke så meget;) ) Læg en smule af den valgte lyse (highlighter eller anden lys) op under brynet, og dup en smule i krogen ind mod næsen. Det giver en fin effekt af et løftet bryn og åbner øjet op ved at lægge en smule lyst i krogen :-)

Step 3 Så er det bare på med et godt lag mascara og ready to go!

Hvis du stadig er i tvivl så kig på mine billeder nedenfor, det er let at fornemme hvor der ligger hvilke farver!

df

foto-4 kopi 14Kys J

Extensions med Fiberhår

Det kommer sikkert ikke bag på nogen hvor meget jeg elsker dullegrej! Juhuuu hvor er det altså skønt at være kvinde ;-) I dag skal det handle lidt om hår. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker at skifte hårfarve og frisurer! Men men men, nogle gange fortryder jeg altså når der er blevet leget lidt for meget med saksen og jeg bliver en anelse for overmodig. Men der er jo ikke det, en dygtig salon ikke kan klare for dig!

I dag har jeg været på besøg i Salon Jargon, for at få forkælet lokkerne lidt. Den stod på hair-extensions (hår-forlængelse), da jeg synes mit hår trængte til lidt fornyelse. Jeg er overdrevet glad for resultatet og følte mig nærmest som Queen B, da jeg forlod salonen. Ærligt, er der noget bedre end at føle sig glad og tilfreds? Neeeej, det er en herlig følelse!

foto-4 kopi 25foto-4 kopi 23

Jeg har prøvet sindssygt mange forskellige extensions-metoder gennem min tid i branchen, og må indrømme at denne her falder i virkelig god jord! Metoden her er knyttet/svejset på. Håret hedder Dome monofiber, skinnende og silkeblødt!

Så hører jeg utrolig mange sige at de vil KUN have ægte hår på, men der er altså rigtig mange fordele ved fiberhåret. Det kan for det første blandes til hvilken som helst farve, så det matcher din hårfarve hel perfekt. Det spiller ingen rolle om du har glat, krøllet eller fald i håret. Alt kan lade sig gøre! Fiberhåret vejer kun 1/3 af ægte hår, hvilket gør at det er meget let at have på, uden at ødelægge dit eget hår. Fiberhåret mister heller aldrig sin glans, hvorimod at ægte hår mister sin, ligeså snart det forlader hovedbunden. Og ja, så har jeg heller ikke noget imod at vide, hvor håret kommer fra ;-)

Salonen laver utrolig mange extensions, har mere end 15 års erfaring og skal helt sikkert besøges, hvis du også har tænkt tanken om at få langt og fyldigt hår!

Besøg hjemmesiden: www.salonjargon.dk for både galleri og tidsbestilling.

Og så se lige mine billeder herunder! Der er både billeder af mit eget hår og andre kunder fra Salon Jargon :-)

foto-4 kopi 27foto-4 kopi 26foto-4 kopi 22foto-4 kopi 24

Kys Fra Prinsesse-hår :-*

Candyfloss hår <3

 

I dag er jeg en lille candy-floss, i morgen er jeg ikke :-) Eller måske.. Hvis Jeg har lyst ;-)

Jeg elsker jo farvet hår, som nogle måske vil ha opdaget! Jo vildere, sjovere og mere anderledes – jo bedre! Jeg forstå godt at, det måske ikke er alle der har mod på en ’’farlig farve’’ som bliver i håret for good. Derfor vil jeg lige dele et produkt med jer, som jeg er kæmpe fan af!

foto-4 kopi 43

Det australske super brand Kevin Murphy har nemlig lavet det de kalder : Color bug! Det er ganske enkelt et farvekridt til håret, som er super nemt at bruge og er lige til at vaske ud! Det er ikke en af de der mega irriterende skyllefarver, som skulle gå ud efter 3 hårvaske og så bare vælger at blive i håret… like – FOREVER.. haha! Nej dette produkt er så dejligt nemt at få ud igen, heldigvis!

foto-4 kopi 45

Color-bug er ganske naturligt fremstillet, som resten af Kevin Murphys fantastiske produkter. Så selvom farverne kan se lidt giftige ud, er der intet at frygte overhovedet! Jeg har taget en tot ad gangen, og bare kørt kridtet henover – meget simpelt. Når du har fået fordelt den ønskede mængde, børster du bare håret igennem og sætter det som du ønsker. Jeg synes dog det har en tendens til at grisse en lille smule. Så sørg for at få vasket dine hænder efter. Jeg ville nok heller ikke lægge hovedet op ad hvide møbler m.m.

Alt i alt en super fed løsning, hvis du bare ønsker at ændre farven for en aften eller et par dage! Bugget fås i mange forskellige farve og forhandles i udvalgte saloner.

Jeg har købt mine i Salon Jargon, Jægersborggade 38 Nørrebro!

Kys J

foto-4 kopi 47

 

foto-4 kopi 44foto-4 kopi 42

Det Naturlige Vidunder

 

 

Jeg taler her om mit yndlingsprodukt i heeeeleeee verden! Wauw altså. Jeg ville ikke kunne undvære Tromborgs mineral foundation i min makeup-samling. En del af min hverdags rutine som altid giver min hud en fin og ensartet glød. Den er 100% naturlig og helt uden konserveringsstoffer.

Før jeg kastede min kærlighed på dette vidunder, var jeg en rigtig ’’flydende-foundation-pige’’ som slet ikke kunne få det mat nok. Må ærligt indrømme jeg havde fat i den helt forkerte ende. Jeg troede altid, at jo mere mat min hud var, jo mere naturlig ville den se ud. Det har jeg så siden hen erfaret, ikke er sandt. Ved at tilføre huden en lille smule glød, vil den fremstå friskere og mere levende.

Jeg har også erfaret, at den egner sig godt til problemhud. Rigtig mange med tendenser til uren hud eller store porer, gør en fejl ved at prøve at ’’OVERdække’’ problemet. Jeg synes det giver et langt bedre reslutat at få den resterende hud til at se renere og friskere ud, plus at denne foundation lader huden ånde! Jeg ved at rigtig mange har været lidt bange for Tromborgs mineral foundation, netop fordi det syner at den har en smule glimmer i sig. Det er blot et spørgsmål om hvor meget man arbejder den ind i huden. Jo mere man arbejder med den, vil man nærmest ku se hvordan mineralerne smelter sig ind, i stedet for at ligge ovenpå huden.

For mig er det også vigtigt at bruge den rigtige børste. Den tilhørende børste (Kabuki brush) gør det rigtig nemt at fordele den rette mængde i ansigtet. Et lille ekstra plus er også solfilteret. Tromborgs foundation har faktor 15 i, men kan dog sagtens stadig anvendes ovenpå en solcreme hvis man ønsker højere beskyttelse. I vintermånederne bruger jeg farven vanilla, som er den de fleste danskere bruger. I sommeren skifter jeg over til farven siesta, som også kan anvendes som solskinspudder i vintermånederne. Farve skalaen spænder rimelig bredt, og kan man ikke finde sin nuance, er det altid en mulighed at blande dem til ønskede farve!

83fed4ebeaaed2a83aa45210c6330f45

 

Jeg anvender min på følgende måde: Jeg tager låget af og drysser en passende mængde ud i låget (efter behag). Så tager jeg min kabuki børste og ’’varmer’’ mineralerne op nede låget, med cirkel bevægelser. Når pudderen er fordelt godt på børsten er den klar til at komme i ansigtet. Med cirkelbevægelser kører jeg den godt rundt i hele ansigtet. Hvis man ønsker en bedre dækkeevne, kan processen bare gentages!

 

tromborg mineral

 

Kys J

 

Verdens bedste selvbruner!

Jeg har lige prøvet verdens bedste gør-det-selv professionelle selvbruner-skum. Hold da op hvor er jeg imponeret! Jeg har altid været kæmpe fan af tan in a can (chocolate), men har dog altid synes det var super ærgerligt, at resultatet ikke kom til syne med det samme. Denne her skum er fra Vita Liberata er både økologisk, parabenefri og dermatologisk testet. Bare et kæmpe plus i min bog!

foto-4 kopi 38

Der medfølger en handske, som gør det super nemt at fordele produktet perfekt, over hele kroppen! Holdbarheden er helt i top og varer ca. 2-3 uger, efter blot to påføringer. Den er ganske lugtfri når du smører den på – hvilket også imponerede mig fra starten. juuhuu! Er vildt begejstret over min nu, flotte brune og IKKE-ORANGE farve ;-) Kan varmt anbefales herfra!

foto-4 kopi 40foto-4 kopi 39

Forhandles i Salon Schmuck, Stefansgade 36 st. th 2200 kbh N

 

Kys J

ansigts-scrub

Et dejligt fugtgivende boost til den trætte hud!

 

Det altid lækkert med en god scrub til ansigtet. Følelsen af at få renset alle døde hudceller af og få en fin og glødende hud, er fantastisk ;-) Men hvor kan det dog være dyrt med alt det ’’skrubberi’’. En gang imellem går jeg på kompromis med mine dyre yndlingsprodukter og så laver jeg den da bare selv! Ja, hvorfor ikke?  Månederne er dyre nok i forvejen, så man kan da ligeså godt spare lidt. Jeg har alle ingredienserne i køkkenet i forvejen, så det har du sikkert også.

 

Du skal bruge følgende:

1 tsk sukker

2 spsk kaffepulver ( eller kaffegrums) Jeg bruger to brugte nespresso-kapslers indhold.

1 spsk honning

1 spsk ren arganolie ( anden olie kan også bruges efter ønske)

 

Bland det hele sammen i en lille skål og vupti – dejlig exfolierende ansigtsscrub! Der kan skrues op og ned for de forskellige ingredienser for ønsket konsistens. Der er ingen regler, den skal være præcis som du ka li den!

 

Massér forsigtigt med cirkelbevægelser rundt i ansigtet og undgå øjenområdet. Jeg lader den typisk sidde i 5-10 minutter, men mindre kan også gøre det! Vask huden med rigeligt lunkent vand og afslut med din normale dag eller natcreme.

 

Kaffegrums, sukker og honning er super stimulerende for huden og exfolierer samtidig meget nænsomt. Arganolie er altid fantastisk og tilfører både hud og hår optimal fugt.

 

Jeg elsker min lille opskrift og håber DU bliver ligeså vild med den som mig!

 

Kys J

Farvet Mascara

Det er Lørdag! og nogle skal måske ud og være vilde i aften. Så her et lille tip til din weekend-makeup ;-)

En farvet mascara er en rigtig god måde, at fremhæve din øjenfarve på!

Jeg bruger ofte selv farvet mascara for at give lidt ekstra. Jeg ved godt at mange tænker åhhhhh gud, tilbage til 80’ernes tarvelige farver. Sådan behøver det nu ikke at være, hvis I spørger mig ;-) Nogle gange nøjes jeg med bare at lægge en smule på de nederste vipper, og andre gange også øverst.

Det gode er, at du jo helt selv kan bestemme hvor kraftigt det skal se ud og hvilken farve du ønsker. Jeg bruger for øjeblikket Maybelline color shock. De er ganske gode og til at betale! Jeg tror jeg fik mine på tilbud til 50,- i Magasin. Jeg elsker at finde billigt og funktionelt makeup! Vil nok ærligt indrømme at jeg ikke vil bruge mange penge på en farvet mascara, da den ikke indgår i min hverdag!

dsc0646ew0dygvzqc

Her er mine 3 bud på hvilke farve mascara der fremhæver hvilke farve øjne/øjenskygge. ( Du kan selvfølgelig bruge hvad du synes)

Lilla mascara: Er rigtig flot til brune og giver god kontrast til grønne øjne. Den lilla mascara går rigtig godt til gyldne øjenskygger.

Turkis mascara: Er min personlige favorit. Den er flot til blå/grønne øjne og får det kolde i øjnene til at skinne igennem. Den er flot med mørke skygger og andre kolde nuancer.

Mørkeblå mascara: Er nok den mest brugte. Den giver masser af dybde til blå/grålige øjne. Den vil jeg også anbefale til grålige/sølv øjenskygger.

Hvis du er mega hooked på de vilde farver, kan du altid tage skridtet videre og understøtte den valgte farve med en eyeliner der matcher! Juuuhuuuu, jeg elsker det!

Se mine billeder nedenfor og bliv lidt inspireret

photo-courtesy-of-chanelfoto-3 kopi 6color-mascaras-00c

Farve-Kys J

Shine BRIGHT

best-face-wash

Mange kvinder søger efter hemmeligheden bag en fejlfri, smuk og naturlig makeup. Tror vi alle kender følelsen af at bladre igennem et modemagasin eller andet, set på kvinderne og hørt den der lille skingre stemme skrige inde i hovedet ’’ arrrrghhhh wuaaaahhhh HVORFOR har jeg ikke sådan en fantastisk lækker hud! (grøn af misundelse) miiw miiw piiw. Heldigvis er der kommet meget fokus på photoshop osv. Det skal vi jo ikke glemme!

Ingens hud kan måle sig med computerteknologi, så vi må huske ikke at være alt for unfair overfor os selv. Når det så er sagt, vil jeg dele min hemmelighed med jer. Som egentlig ikke er den store hemmelighed, men ganske almindelig logik.

For at stille et anderledes eksempel op: Du har en væg, på den sidder der evt. lidt tapet rester, gammel maling der flager lidt af, den er måske også beskidt? Hvem ved. Hvis du så begynder at male på denne her væg, vil resultatet selvfølgelig ikke blive jævnt og fint, som hvis du havde gjort dit forarbejde ordentligt. Vasket den ned, og sørget for overfladen var fin og skøn. Det jeg egentlig taler om her, er selvfølgelig at for du skal have en fejlfri og fin makeup, må du have et godt udgangspunkt, altså din hud! Ovenstående eksempel kan fx bruges når du skal overtale din mand til at spendere lidt ekstra på nogle lækre produkter ;) Der er så mange af os inkl. Mig selv førhen, der ikke er gode nok til at huske på vores daglige hudrutiner. Det kan gøre en helt enorm forskel at du bare lige husker de få trin, morgen og aften. Jeg har set det på min egen hud, som jeg i øvrigt får rigtig mange komplimenter for ofte.

 

Jeg starter altid min morgen ud med at vaske mit ansigt rent. Ikke nok med at jeg skyller evt. Snavs og skidt væk, så synes jeg også det giver mig følelsen af at vågne i ansigtet. Dejlig følelse for os som bestemt ikke er A-mennesker :-)

Næste trin er min skintonic, den bruger jeg for at fjerne evt kalkrester fra vandet, som kan medvirke til at udtørre huden, men også for at lukke porerne igen. Hvis man bruger serum (som jeg gør) er det nu den skal påføres, lige inden sidste trin som er dagcremen. Voila!

Det var min meget hurtige og nemme rutine. Nu er huden klar til at modtage makeuppen med kyshånd, hvis det da ellers er det man ønsker. Om ikke andet, har du nu en frisk og lækker hud at starte dagen ud med.. ahhhh… Jeg vil selvfølgelig lave et mere dybdegående indlæg om mine favorit produkter snarest. Måske det også bliver dine yndlings?

Kys J