Month: januar 2018

Mor til pseudotvillinger

 Jeg lavede en lille afstemning på IG for et par dage siden, hvortil jeg spurgte hvad I kunne tænke jer at høre om, hvis jeg skulle til at sparke lidt liv i siden igen. Det blev faktisk meget 50/50, om det skulle være mere beauty eller mammi-ting. Jeg sagde I kunne smide en Direct med forslag, og et af de gentagne var, om jeg ikke kunne skrive lidt om, hvordan det er at være mor til pseudotvillinger.

 

Vores datter Lille er fra juli 2016 & vores søn Elias er fra September 2017. 14 måneder imellem vores to krudtugler, som byder op til let – (nogle gange tung) dans, mere eller mindre 24 timer i døgnet.

 

( En aften i vores to-værelses lejlighed i Vanløse)

Da vi efter 5 måneder i rollen som forældre fandt ud af, at jeg igen var gravid var vores reaktion overraskende ens. Vi begyndte at grine helt vildt. Nok mest fordi vi er rigtig gode til, at få det sjoveste ud af uoverskuelige situationer og det var det jo faktisk lidt. Meget. Med en datter på 5 måneder som ikke sov, hverken dag eller nat, virkede det som en uoverskuelig tanke at der snart skulle være to. Ikke Desto mindre var vi hamrende lykkelige og spændte endnu engang! Boligjagten var allerede i gang og nu kunne det kun gå for langsomt. Vi skulle være 4 og ikke 3 og drømmene vokser sammen med familien.

 

Jeg er blevet spurgt rigtig mange gange; Ej guuuud, var det planlagt!? Og jeg har faktisk tænkt flere gange; Hvad rager det egentlig andre? Men ja, det var planlagt at vi ville have flere børn. Nu er det jo ikke lige sådan at man kan vælge hvilken dag, måned, år osv. Man gerne vil have børn i, og jeg føler mig bare ekstremt heldig over at jeg har fået to børn. Vi ville gerne have der ikke skulle gå flere år imellem, men hvis der var gået lidt mere end 14 måneder, havde det heller ikke gjort noget. Pseudotvillinger eller ej, vi er ubeskriveligt lykkelige over vores børn.

 Selvfølgelig nogle dage mere end andre. For jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke var hård kost. De er nogle tough-cookies de små, og jeg ville ønske jeg havde flere arme engang imellem. Ingen af de små kan tilsidesætte behov endnu, og det gør jo, at man ikke altid kan undgå hyl og skrig på samme tid. Førhen slappede jeg af når Lille blev passet, nu slapper jeg af når jeg ’’kun’’ har Elias hjemme. Man rykker ligesom sine grænser lidt for hver gang og for tiden er jeg glad hvis jeg bare når i bad og får vasket hår et par gange om ugen :p Jeg er blevet rigtig god til at fortælle mig selv, at det er OK hvis jeg ikke når det hele på den halve tid. Og jeg er selv 100% tilsidesat når børnene er hjemme og jeg er alene med dem.

For ja, alene med børn- det hører virkelig livet til når man er sammen med en fodboldspiller. Og ja det er hårdt. Heldigvis har jeg min familie tæt på, og de kommer tit forbi og hjælper med, når jeg er alene flere dage ad gangen. Heldigvis er der også mange gode dage, hvor Michael har tidligt fri og vi kan lave hvad vi har lyst til.

 Efter Elias er kommet til verden, har jeg skulle vænne mig til en ny hverdag igen, finde mig selv i den nye rolle og liiiiige lære hvordan man pakker to børn+ læs, i en bil, dobbeltvogn eller whatever. Den regner jeg stadig lidt på :P Alt tager bare længere tid og skal organiseres meget nøje.

 Lille sover stadig ikke igennem hver nat, og Elias ammes mellem 2-4 gange hver nat, hvilket gør at Michael og jeg er delt op på hver sit værelse. Det har for mig faktisk været noget af det jeg ikke havde skænket en tanke inden. Hvis vi ikke gør det, vækker de hinanden på kryds og tværs og det kan resultere i at ingen får sovet overhovedet (Yes, jeg har prøvet det et par gange) og det er ikke så sjovt. Når Lille er blevet lagt i seng, ligger Michael inde ved Elias og jeg, indtil jeg er faldet i søvn – så lister han ind til ’’sig selv’’ hahaha. Så sødt <3 På den måde føler jeg ikke at vi ikke sover sammen, for det har for mig været rigtig hårdt at vænne sig til. Tiden ’’alene’’ sammen er så knap om aftenen, men det er et tidspunkt på dagen jeg bare elsker! Det føles som om jeg lige får tanket lidt energi op og tømt hovedet for babyting, når vi lige ligger og snakker og griner lidt.

 

Livet med pseudotvillinger er både fantastisk og sejt på samme tid. Når jeg ser de to små røvere kigge på hinanden og smile, er det bare det hele værd. Når Lille giver Elias så mange møs og krammere, findes der ærligt ingenting bedre i min verden. Hun er SÅ vild med ham og han følger hende med øjnene overalt. Jeg håber at de vil vokse op og blive hinandens venner og elske hinanden så højt som jeg elsker dem. Intet slår at være mor til dem. Ingenting kan måle sig, det er bare fantastisk. Årene nu er mest hårde, men det er tider der aldrig kommer igen og derfor prøver jeg mest af alt at nyde det hele fuldt ud.

 

585A7288-Edit

 

foto: Jack Høier

J<3