Month: april 2015

Bambi-eyes ;-)

Slip for mascara og se samtidig frisk og smuk ud med fine og naturlige eyelash extensions ;-)!

Duften af nye lækre lokaler og forkælelse svævede i luften, da jeg igår var på besøg hos min ALLTIME favorit salon, nemlig SalonSchmück. Kristine bød mig som altid velkommen, med et smil og et dejligt kram! Nu var det endelig blevet vippe-tid igen!

Jeg har holdt en lille pause på et par måneder, hvor jeg ellers har brugt det tidligere omtalte vippe-serum. Kristine sagde at mine egne vipper var blevet så fine, lange og tykke, men at jeg sagtens kunne bruge serummet fortsat, når jeg også har vipper på.

Vipperne jeg har fået sat på, er singlelashes, altså man får påsat et enkelt vippehår ad gangen. Vi har valgt D-kurve faux mink til mig, som er den mest volume-givende. Jeg har fået sat fra længde 10 til 14 på (som er den længste), men sammensætningen af kortere og længere vipper, giver et meget naturligt og fint resultat.

Jeg elsker eyelash extensions fordi: Jeg er lidt for doven til at tage mascara på hver dag! Jeg sparer tid, både på at lægge mascara, men også på at fjerne det igen (som er det jeg hader mest). Jeg ser altid frisk ud når jeg vågner ( Jep, woke up like this ;-) haha) og så er de super nemme at holde. Jeg går med mine en hel måned, før jeg skal til opfyldning. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person. Jeg behøves aldrig bekymre mig om mascara der løber, eller drysser. Jeg kan træne og gå i bad helt normalt, dog undgår jeg at gnide og tørre mig direkte i øjnene. Alt i alt kan jeg kun se fordele ved eyelash extensions. og så ser det altså bare super fantastisk ud!

Kristine er så sindssygt dygtig og meget grundig, så det er helt sikkert hende jeg anbefaler til alle!

Du kan booke din tid —–> her

og ellers så tag et lille kig på mine billeder, både her og på instagram: @ninimiro @salonschmuckcph

foto-4 kopi 30

foto-4 kopi 29

Kys J

 

Brug din bronzer til andet – end kinderne!

foto-4 kopi 15

Jeg vil da lige dele mit lille tip til efterårs øjenmakeuppen :-)

Jeg går udfra at I ligesom jeg selv, ikke har fået opbrugt hele jeres bronzer/solskinspudder fra sommeren! Da min egen allerede er alt for ”heftig” til min nu blegere hud, kan jeg da ligeså godt finde en anden måde at bruge den på. Da jeg selv synes at brune/orange/kobber farver er et hit til efteråret, hvorfor så ikke bare bruge den som øjenskygge. Heldigvis er der ingen regler i makeuppens verden, så hvorfor ikke ;-)

Jeg har allerede i makeup-tasken hvad der skal til, så ingen grund til at tage ud og spendere denne gang!

Alt du skal bruge er: en stor blending brush (eller anden stor øjenskygge pensel), Din bronzer/solskinspudder, den highlighter du allerede har (eller en anden lys shimmer-øjenskygge) og en god mascara! Så er du allerede godt på vej.

foto-4 kopi 17

Step 1 Tag din pensel og fordel godt med solskinspudder på den. Læg den nu på hele øjenlåget. Du behøves ikke at tænke så meget over hvor præcist du lægger den, den skal bare fordeles som du selv synes.

Step 2 Tag samme pensel som før (dup eventuelle rester af solskinspudderen af på hånden, det betyder ikke så meget;) ) Læg en smule af den valgte lyse (highlighter eller anden lys) op under brynet, og dup en smule i krogen ind mod næsen. Det giver en fin effekt af et løftet bryn og åbner øjet op ved at lægge en smule lyst i krogen :-)

Step 3 Så er det bare på med et godt lag mascara og ready to go!

Hvis du stadig er i tvivl så kig på mine billeder nedenfor, det er let at fornemme hvor der ligger hvilke farver!

df

foto-4 kopi 14Kys J

Extensions med Fiberhår

Det kommer sikkert ikke bag på nogen hvor meget jeg elsker dullegrej! Juhuuu hvor er det altså skønt at være kvinde ;-) I dag skal det handle lidt om hår. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker at skifte hårfarve og frisurer! Men men men, nogle gange fortryder jeg altså når der er blevet leget lidt for meget med saksen og jeg bliver en anelse for overmodig. Men der er jo ikke det, en dygtig salon ikke kan klare for dig!

I dag har jeg været på besøg i Salon Jargon, for at få forkælet lokkerne lidt. Den stod på hair-extensions (hår-forlængelse), da jeg synes mit hår trængte til lidt fornyelse. Jeg er overdrevet glad for resultatet og følte mig nærmest som Queen B, da jeg forlod salonen. Ærligt, er der noget bedre end at føle sig glad og tilfreds? Neeeej, det er en herlig følelse!

foto-4 kopi 25foto-4 kopi 23

Jeg har prøvet sindssygt mange forskellige extensions-metoder gennem min tid i branchen, og må indrømme at denne her falder i virkelig god jord! Metoden her er knyttet/svejset på. Håret hedder Dome monofiber, skinnende og silkeblødt!

Så hører jeg utrolig mange sige at de vil KUN have ægte hår på, men der er altså rigtig mange fordele ved fiberhåret. Det kan for det første blandes til hvilken som helst farve, så det matcher din hårfarve hel perfekt. Det spiller ingen rolle om du har glat, krøllet eller fald i håret. Alt kan lade sig gøre! Fiberhåret vejer kun 1/3 af ægte hår, hvilket gør at det er meget let at have på, uden at ødelægge dit eget hår. Fiberhåret mister heller aldrig sin glans, hvorimod at ægte hår mister sin, ligeså snart det forlader hovedbunden. Og ja, så har jeg heller ikke noget imod at vide, hvor håret kommer fra ;-)

Salonen laver utrolig mange extensions, har mere end 15 års erfaring og skal helt sikkert besøges, hvis du også har tænkt tanken om at få langt og fyldigt hår!

Besøg hjemmesiden: www.salonjargon.dk for både galleri og tidsbestilling.

Og så se lige mine billeder herunder! Der er både billeder af mit eget hår og andre kunder fra Salon Jargon :-)

foto-4 kopi 27foto-4 kopi 26foto-4 kopi 22foto-4 kopi 24

Kys Fra Prinsesse-hår :-*

Candyfloss hår <3

 

I dag er jeg en lille candy-floss, i morgen er jeg ikke :-) Eller måske.. Hvis Jeg har lyst ;-)

Jeg elsker jo farvet hår, som nogle måske vil ha opdaget! Jo vildere, sjovere og mere anderledes – jo bedre! Jeg forstå godt at, det måske ikke er alle der har mod på en ’’farlig farve’’ som bliver i håret for good. Derfor vil jeg lige dele et produkt med jer, som jeg er kæmpe fan af!

foto-4 kopi 43

Det australske super brand Kevin Murphy har nemlig lavet det de kalder : Color bug! Det er ganske enkelt et farvekridt til håret, som er super nemt at bruge og er lige til at vaske ud! Det er ikke en af de der mega irriterende skyllefarver, som skulle gå ud efter 3 hårvaske og så bare vælger at blive i håret… like – FOREVER.. haha! Nej dette produkt er så dejligt nemt at få ud igen, heldigvis!

foto-4 kopi 45

Color-bug er ganske naturligt fremstillet, som resten af Kevin Murphys fantastiske produkter. Så selvom farverne kan se lidt giftige ud, er der intet at frygte overhovedet! Jeg har taget en tot ad gangen, og bare kørt kridtet henover – meget simpelt. Når du har fået fordelt den ønskede mængde, børster du bare håret igennem og sætter det som du ønsker. Jeg synes dog det har en tendens til at grisse en lille smule. Så sørg for at få vasket dine hænder efter. Jeg ville nok heller ikke lægge hovedet op ad hvide møbler m.m.

Alt i alt en super fed løsning, hvis du bare ønsker at ændre farven for en aften eller et par dage! Bugget fås i mange forskellige farve og forhandles i udvalgte saloner.

Jeg har købt mine i Salon Jargon, Jægersborggade 38 Nørrebro!

Kys J

foto-4 kopi 47

 

foto-4 kopi 44foto-4 kopi 42

Det Naturlige Vidunder

 

 

Jeg taler her om mit yndlingsprodukt i heeeeleeee verden! Wauw altså. Jeg ville ikke kunne undvære Tromborgs mineral foundation i min makeup-samling. En del af min hverdags rutine som altid giver min hud en fin og ensartet glød. Den er 100% naturlig og helt uden konserveringsstoffer.

Før jeg kastede min kærlighed på dette vidunder, var jeg en rigtig ’’flydende-foundation-pige’’ som slet ikke kunne få det mat nok. Må ærligt indrømme jeg havde fat i den helt forkerte ende. Jeg troede altid, at jo mere mat min hud var, jo mere naturlig ville den se ud. Det har jeg så siden hen erfaret, ikke er sandt. Ved at tilføre huden en lille smule glød, vil den fremstå friskere og mere levende.

Jeg har også erfaret, at den egner sig godt til problemhud. Rigtig mange med tendenser til uren hud eller store porer, gør en fejl ved at prøve at ’’OVERdække’’ problemet. Jeg synes det giver et langt bedre reslutat at få den resterende hud til at se renere og friskere ud, plus at denne foundation lader huden ånde! Jeg ved at rigtig mange har været lidt bange for Tromborgs mineral foundation, netop fordi det syner at den har en smule glimmer i sig. Det er blot et spørgsmål om hvor meget man arbejder den ind i huden. Jo mere man arbejder med den, vil man nærmest ku se hvordan mineralerne smelter sig ind, i stedet for at ligge ovenpå huden.

For mig er det også vigtigt at bruge den rigtige børste. Den tilhørende børste (Kabuki brush) gør det rigtig nemt at fordele den rette mængde i ansigtet. Et lille ekstra plus er også solfilteret. Tromborgs foundation har faktor 15 i, men kan dog sagtens stadig anvendes ovenpå en solcreme hvis man ønsker højere beskyttelse. I vintermånederne bruger jeg farven vanilla, som er den de fleste danskere bruger. I sommeren skifter jeg over til farven siesta, som også kan anvendes som solskinspudder i vintermånederne. Farve skalaen spænder rimelig bredt, og kan man ikke finde sin nuance, er det altid en mulighed at blande dem til ønskede farve!

83fed4ebeaaed2a83aa45210c6330f45

 

Jeg anvender min på følgende måde: Jeg tager låget af og drysser en passende mængde ud i låget (efter behag). Så tager jeg min kabuki børste og ’’varmer’’ mineralerne op nede låget, med cirkel bevægelser. Når pudderen er fordelt godt på børsten er den klar til at komme i ansigtet. Med cirkelbevægelser kører jeg den godt rundt i hele ansigtet. Hvis man ønsker en bedre dækkeevne, kan processen bare gentages!

 

tromborg mineral

 

Kys J

 

Verdens bedste selvbruner!

Jeg har lige prøvet verdens bedste gør-det-selv professionelle selvbruner-skum. Hold da op hvor er jeg imponeret! Jeg har altid været kæmpe fan af tan in a can (chocolate), men har dog altid synes det var super ærgerligt, at resultatet ikke kom til syne med det samme. Denne her skum er fra Vita Liberata er både økologisk, parabenefri og dermatologisk testet. Bare et kæmpe plus i min bog!

foto-4 kopi 38

Der medfølger en handske, som gør det super nemt at fordele produktet perfekt, over hele kroppen! Holdbarheden er helt i top og varer ca. 2-3 uger, efter blot to påføringer. Den er ganske lugtfri når du smører den på – hvilket også imponerede mig fra starten. juuhuu! Er vildt begejstret over min nu, flotte brune og IKKE-ORANGE farve ;-) Kan varmt anbefales herfra!

foto-4 kopi 40foto-4 kopi 39

Forhandles i Salon Schmuck, Stefansgade 36 st. th 2200 kbh N

 

Kys J

ansigts-scrub

Et dejligt fugtgivende boost til den trætte hud!

 

Det altid lækkert med en god scrub til ansigtet. Følelsen af at få renset alle døde hudceller af og få en fin og glødende hud, er fantastisk ;-) Men hvor kan det dog være dyrt med alt det ’’skrubberi’’. En gang imellem går jeg på kompromis med mine dyre yndlingsprodukter og så laver jeg den da bare selv! Ja, hvorfor ikke?  Månederne er dyre nok i forvejen, så man kan da ligeså godt spare lidt. Jeg har alle ingredienserne i køkkenet i forvejen, så det har du sikkert også.

 

Du skal bruge følgende:

1 tsk sukker

2 spsk kaffepulver ( eller kaffegrums) Jeg bruger to brugte nespresso-kapslers indhold.

1 spsk honning

1 spsk ren arganolie ( anden olie kan også bruges efter ønske)

 

Bland det hele sammen i en lille skål og vupti – dejlig exfolierende ansigtsscrub! Der kan skrues op og ned for de forskellige ingredienser for ønsket konsistens. Der er ingen regler, den skal være præcis som du ka li den!

 

Massér forsigtigt med cirkelbevægelser rundt i ansigtet og undgå øjenområdet. Jeg lader den typisk sidde i 5-10 minutter, men mindre kan også gøre det! Vask huden med rigeligt lunkent vand og afslut med din normale dag eller natcreme.

 

Kaffegrums, sukker og honning er super stimulerende for huden og exfolierer samtidig meget nænsomt. Arganolie er altid fantastisk og tilfører både hud og hår optimal fugt.

 

Jeg elsker min lille opskrift og håber DU bliver ligeså vild med den som mig!

 

Kys J

Farvet Mascara

Det er Lørdag! og nogle skal måske ud og være vilde i aften. Så her et lille tip til din weekend-makeup ;-)

En farvet mascara er en rigtig god måde, at fremhæve din øjenfarve på!

Jeg bruger ofte selv farvet mascara for at give lidt ekstra. Jeg ved godt at mange tænker åhhhhh gud, tilbage til 80’ernes tarvelige farver. Sådan behøver det nu ikke at være, hvis I spørger mig ;-) Nogle gange nøjes jeg med bare at lægge en smule på de nederste vipper, og andre gange også øverst.

Det gode er, at du jo helt selv kan bestemme hvor kraftigt det skal se ud og hvilken farve du ønsker. Jeg bruger for øjeblikket Maybelline color shock. De er ganske gode og til at betale! Jeg tror jeg fik mine på tilbud til 50,- i Magasin. Jeg elsker at finde billigt og funktionelt makeup! Vil nok ærligt indrømme at jeg ikke vil bruge mange penge på en farvet mascara, da den ikke indgår i min hverdag!

dsc0646ew0dygvzqc

Her er mine 3 bud på hvilke farve mascara der fremhæver hvilke farve øjne/øjenskygge. ( Du kan selvfølgelig bruge hvad du synes)

Lilla mascara: Er rigtig flot til brune og giver god kontrast til grønne øjne. Den lilla mascara går rigtig godt til gyldne øjenskygger.

Turkis mascara: Er min personlige favorit. Den er flot til blå/grønne øjne og får det kolde i øjnene til at skinne igennem. Den er flot med mørke skygger og andre kolde nuancer.

Mørkeblå mascara: Er nok den mest brugte. Den giver masser af dybde til blå/grålige øjne. Den vil jeg også anbefale til grålige/sølv øjenskygger.

Hvis du er mega hooked på de vilde farver, kan du altid tage skridtet videre og understøtte den valgte farve med en eyeliner der matcher! Juuuhuuuu, jeg elsker det!

Se mine billeder nedenfor og bliv lidt inspireret

photo-courtesy-of-chanelfoto-3 kopi 6color-mascaras-00c

Farve-Kys J

Shine BRIGHT

best-face-wash

Mange kvinder søger efter hemmeligheden bag en fejlfri, smuk og naturlig makeup. Tror vi alle kender følelsen af at bladre igennem et modemagasin eller andet, set på kvinderne og hørt den der lille skingre stemme skrige inde i hovedet ’’ arrrrghhhh wuaaaahhhh HVORFOR har jeg ikke sådan en fantastisk lækker hud! (grøn af misundelse) miiw miiw piiw. Heldigvis er der kommet meget fokus på photoshop osv. Det skal vi jo ikke glemme!

Ingens hud kan måle sig med computerteknologi, så vi må huske ikke at være alt for unfair overfor os selv. Når det så er sagt, vil jeg dele min hemmelighed med jer. Som egentlig ikke er den store hemmelighed, men ganske almindelig logik.

For at stille et anderledes eksempel op: Du har en væg, på den sidder der evt. lidt tapet rester, gammel maling der flager lidt af, den er måske også beskidt? Hvem ved. Hvis du så begynder at male på denne her væg, vil resultatet selvfølgelig ikke blive jævnt og fint, som hvis du havde gjort dit forarbejde ordentligt. Vasket den ned, og sørget for overfladen var fin og skøn. Det jeg egentlig taler om her, er selvfølgelig at for du skal have en fejlfri og fin makeup, må du have et godt udgangspunkt, altså din hud! Ovenstående eksempel kan fx bruges når du skal overtale din mand til at spendere lidt ekstra på nogle lækre produkter ;) Der er så mange af os inkl. Mig selv førhen, der ikke er gode nok til at huske på vores daglige hudrutiner. Det kan gøre en helt enorm forskel at du bare lige husker de få trin, morgen og aften. Jeg har set det på min egen hud, som jeg i øvrigt får rigtig mange komplimenter for ofte.

 

Jeg starter altid min morgen ud med at vaske mit ansigt rent. Ikke nok med at jeg skyller evt. Snavs og skidt væk, så synes jeg også det giver mig følelsen af at vågne i ansigtet. Dejlig følelse for os som bestemt ikke er A-mennesker :-)

Næste trin er min skintonic, den bruger jeg for at fjerne evt kalkrester fra vandet, som kan medvirke til at udtørre huden, men også for at lukke porerne igen. Hvis man bruger serum (som jeg gør) er det nu den skal påføres, lige inden sidste trin som er dagcremen. Voila!

Det var min meget hurtige og nemme rutine. Nu er huden klar til at modtage makeuppen med kyshånd, hvis det da ellers er det man ønsker. Om ikke andet, har du nu en frisk og lækker hud at starte dagen ud med.. ahhhh… Jeg vil selvfølgelig lave et mere dybdegående indlæg om mine favorit produkter snarest. Måske det også bliver dine yndlings?

Kys J